Versionen fra 27. apr. 2018, 15:28 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: ændre Skabelon:Harflertydig2 til Skabelon:Harflertydig7 så prefix-søgning bliver korrekt ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. jun. 2019, 16:03 redigér fjern redigering Mr Mango III (diskussion \| bidrag) 2 edits No edit summary Tag: Visuel redigering: Skiftede Gå til næste forskel →
Linje 5: [[Fil:Charles VI Arms-personal.svg\|thumb\|right\|Karl V. af huset Habsburgs våbenskjold.]] {{harflertydig7\|Skjold}} ~~'''Våbenskjoldet''' eller bare skjoldet er den vigtigste del af et våben.~~ Et '''Våbenskjold''' er et specielt symbol, der benyttes til at repræsentere en person, familie eller anden enhed (f.eks. royale)<ref>https://da.ripleybelieves.com/what-is-significance-of-coat-of-arms-10085</ref>. Det udsmykkes med heraldiske symboler, kaldet "våbener" og benyttes primært på skjolde, men ses også på hjelme, flag, bannere og rustninger. Under krigstid i middelalderen har disse symboler haft til formål at hjælpe soldater med at identificere allierede og fjender. Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner for at standardisere beskrivelsen af skjoldet. Våbenkyndige [[herold]]er præsenterede deltagerne for tilskuerne ved turneringer.▼ ▲Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner, for at standardisere beskrivelsen af skjoldet. Våbenkyndige [[herold]]er præsenterede deltagerne for tilskuerne ved turneringer. {\| border="0" \|----- \| [[Fil:Opdeling1.svg\|thumb]] \| ''Dexter'' (sprog: latin) står for "højre" og ''sinister'' (sprog: latin) står for "venstre". Den omvendte placering af højre og venstre skyldes, at et skjold beskrives fra bærerens side. \|} == Typer af våbenskjold == I [[danmark\|dansk]] heraldik anvendes det [[tyskland\|tyske]] system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I det engelske system er der desuden mulighed for at vise slægtsforbindelser. I det [[England\|engelske]] system må ingen bære samme våben, og der er derfor udviklet et system med ni bitegn, som lægges oven på skjoldet, og som angiver, om der er tale om den første søn, anden søn osv. op til den niende søn. Når faderen dør fjerner den ældste søn bitegnet fra sit eget våbenskjold, og dermed kommer han til at føre faderens udifferentierede våbenskjold.▼ === Former === Våbenskjold kan både placeres på skjolde, hjelme eller banere. ~~'''~~=== Diverse udsmykninger med dyr og tegn~~'''~~ ===▼ Disse ni [[bitegn]] er: 1) turnerkrave med tre flige ''("label")'', 2) halvmåne ''("crescent")'', 3) stjerne ''("mullet")'', 4) ''martlet'', 5) ring ''("annulet")'', 6) en fransk lilje ''("fleur-de-lis")'', 7) rose, 8) ''cross moline'', 9) ''octofoil'' (double quatrefoil). Flere af disse figurer har ikke danske navne.▼ Næsten alt kan være heraldiske figurer, men gengivelsen bør være stærkt forenklet eller stiliseret.▼ Typisk udsmykkes et våbenskjold med løver, ørne og heste. Der kan også benyttes slægtskabstegn, men uden at de tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Slægtskabstegnene benyttes istedet til at bestemme ens placering i familien (fader, første søn osv.) Systemet kan fortsættes i flere led, så den første første søn af den anden søn, vil få tilføjet en turnerkrave samt en halvmåne. Dette system finder kun anvendelse i britisk heraldik og systemer afledt af dette. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders.▼ ▲'''Diverse udsmykninger med dyr og tegn''' Der fandtes standardformer for dyr. De kunne indtage følgende positioner: ▲Næsten alt kan være heraldiske figurer, men gengivelsen bør være stærkt forenklet eller stiliseret. ''For løver o.l.'' Kendt er løver, leoparder, ørne, delfiner og bl.a. de ovenstående slægtskabstegn, men uden at de tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Der fandtes standardformer for dyr. De kunne indtage følgende positioner: for løver o.l., rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). Rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). Specielt for løver, har de mere udbredt end f.eks. heste haft en krone på hovedet. ''For rovfugle'' Vinger og ben fuldt udbredt, med to-hoveder. Kløer, næb, tænder og tunge kunne have en anden farve end resten. ~~Især~~Ørne ~~løver og~~har ~~ørne~~også kunne få en krone på hovedet.▼ == I Danmark == I [[danmark\|dansk]] heraldik anvendes det [[tyskland\|tyske]] system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders. == I England == ▲~~I [[danmark\|dansk]] heraldik anvendes det [[tyskland\|tyske]] system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben.~~ I det engelske system er der desuden mulighed for at vise slægtsforbindelser. I det [[England\|engelske]] system må ingen bære samme våben, og der er derfor udviklet et system med ni bitegn, som lægges oven på skjoldet, og som angiver, om der er tale om den første søn, anden søn osv. op til den niende søn. Når faderen dør fjerner den ældste søn bitegnet fra sit eget våbenskjold, og dermed kommer han til at føre faderens udifferentierede våbenskjold. ▲Disse ni [[bitegn]] er: 1) turnerkrave med tre flige ''("label")'', 2) halvmåne ''("crescent")'', 3) stjerne ''("mullet")'', 4) ''martlet'', 5) ring ''("annulet")'', 6) en fransk lilje ''("fleur-de-lis")'', 7) rose, 8) ''cross moline'', 9) ''octofoil'' (double quatrefoil). Flere af disse figurer har ikke danske navne. ~~Rovfugle med vinger og ben fuldt udbredt og to-hovedet.~~ ▲Systemet kan fortsættes i flere led, så den første første søn af den anden søn, vil få tilføjet en turnerkrave samt en halvmåne. Dette system finder kun anvendelse i britisk heraldik og systemer afledt af dette~~. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders~~. ▲Kløer, næb, tænder og tunge kunne have en anden farve end resten. Især løver og ørne kunne få en krone på hovedet. '''Foreninger'''

Våbenskjold: Forskelle mellem versioner