Reconquista: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 7:
I [[Asturien]]s bjerge gjorde de kristne den første sejrrige modstand mod de indtrængende arabere i [[slaget ved Covadonga]] i [[722]], men trods de mange væbnede konflikter mellem [[fyrste]]r, der tilhørte henholdsvis [[islam]] og [[kristendom]]men, dukkede begrebet "[[Hellig krig|religiøs krig]]" først op i den anden halvdel af det [[11. århundrede]], langt inde i [[korstog]]enes tid.
 
De ældste krøniker skrevet i Asturien, der beskriver den konflikt, der senere blev kendt som La reconquista, stammer fra [[9. århundrede|9.]] og [[10. århundrede]], og de lægger stor vægt på det asturiske kongehus forbindelser til de visigotiske konger og at al-Andalus derfor var deres retmæssige men nu tabte ejendom, og at det var kongernes pligt at generobre det. Disse krøniker blev ikke skrevet af lokale, men af [[mozaraber]]e, dvs. kristne fra al-Andalus, der havde måttemåttet forlade deres hjemegn og flygte mod nord. Denne gruppe havde rødder i den visigotiske overklasse og havde bevaret forbindelsen til dens traditioner. Beskrivelsen af denne evige konflikt mellem to civilisationer; én oprindelig men nu fordreven og en fremmede invaderende, blev modsvaret af krøniker fra al-Andalus, der fokuserer på den muslimske fyrstes pligt til at erobre og omvende nabofolket til islam. <ref>Moreno; 1996, pp. 87-88</ref>
 
Idéen om de to adskilte og evigt kæmpende kulturer har i høj grad påvirket det billede, som der i eftertiden er opstået af forholdet mellem de muslimske og kristne stater i Spanien. Den har længe været så fasttømret at den er blevet selvforklarende; dvs. det har længe ikke været nødvendigt at forklare baggrunden for konflikten som andet end en konflikt mellem to stridende civilisationer, mellem øst og vest.<ref>Moreno; 1996, pp. 83</ref>