|
| after_election = [[Mette Frederiksen]]
| after_party = [[Socialdemokraterne]]
| after_image = File:Mette Frederiksen, 2017- 201006-16.jpg
}}
'''Folketingsvalget 2019''' var det 69. valg til [[Folketinget]] i [[Kongeriget Danmark]], og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var [[grundlovsdag]].<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/lars-loekke-rasmussen-udskriver-folketingsvalg|title=Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg|author1=Emil Søndergård Ingvorsen |author2=Thomas Klose Jensen |author3=Peter Boier|date={{date|2019-5-7}}|accessdate={{date|2019-5-7}}|publisher=[[Danmarks Radio]]|work=DR Nyheder}}</ref><ref name="Valg2019">{{cite web |url=https://valg.oim.dk/vaelgere/hvornaar-er-der-valg-eller-folkeafstemning.aspx |title=Hvornår er der valg eller folkeafstemning? | publisher=Økonomi- og Indenrigsministeriet | accessdate=30. april 2019 }}</ref> Der skulle vælges [[Folketingsmedlemmer valgt i 2019|179 medlemmer]], hvoraf 175 var fra [[Valgkredse i Danmark|Danmark]], og to hver var fra [[Færøerne]] og [[Grønland]]. Valget blev udskrevet 7. maj 2019.
Socialdemokratiet blev største parti og gik en smule tilbage procentvist, men vandt 1 mandat i forhold til det [[Folketingsvalget 2015|forudgående valg i 2015]]. Venstre gik frem med 9 mandater og blev dermed det største [[Borgerlig#Borgerlige partier|borgerlige]] parti igen (efter at være blevet skubbet ned på andenpladsen af Dansk Folkeparti i 2015), og Konservative blev fordoblet fra 6 til 12 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater, partiets værste resultat siden [[Folketingsvalget 1998|valget i 1998]]. Ved 2015-valget var DF blevet største parti i 17 af landets 92 [[Valgkredse i Danmark|opstillingskredse]], men blev ikke størst i nogen kredse i 2019. Liberal Alliance mistede to tredjedele af sine stemmer, og stifter [[Anders Samuelsen]] blevtrådte ikketilbage genvalgtsom tilpolitisk Folketingetleder ogefter trådteikke tilbageat somvære politiskblevet ledergenvalgt dagentil efter valgetFolketinget.<ref>{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/politik/anders-samuelsen-traekker-sig-som-leder-for-liberal-alliance-nu-skal |title=Anders Samuelsen trækker sig som leder for Liberal Alliance: »Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig« |work=[[Berlingske]] |date=6. juni 2019 |accessdate=7. juni 2019 |author1=Kasper Kildegaard |author2=Martin Borre}}</ref> Radikale og SF blev begge fordoblet, mens Enhedslisten mistede 1 mandat i deres første tilbagegang siden [[Folketingsvalget 2007|valget i 2007]]. Alternativet gik tilbage fra 9 til 5 mandater.
Valget i 2019 var usædvanligt både ved dets længde og antallet af opstillede partier. Valgkampen var 29 dage lang, atden derlængste siden [[Folketingsvalget 1975|1975]], hvor den var 35 dage lang.<ref>{{cite news |author=Natali Braagaard |date=7. maj. 2019 |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-07-historisk-lang-valgkamp-venter-partierne-og-danskerne |title=Historisk lang valgkamp venter partierne{{ndash}}og danskerne |publisher=TV 2 |accessdate=7. juni 2019}}</ref>. Der var 13 partieropstillede opstilletpartier ([[Folketingsvalget 2019#Opstillede partier|se nedenfor]]), det højeste antal siden [[Folketingsvalget 1990|valget i 1990]],.<ref>{{cite news |author=Simon Festersen |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11377371/hoejeste-antal-partier-paa-stemmesedlen-i-nyere-tid-demokratiets-fest-eller-kakofonisk-kaos/ |title=Højeste antal partier på stemmesedlen i nyere tid: Demokratiets fest eller kakofonisk kaos? |work=[[Jyllands-Posten]] |date=6. maj 2019 |accessdate=7. juni 2019}}</ref> og også ved, at den var 29 dage lang{{ndash}}den længste valgkamp siden [[Folketingsvalget 1975|valget i 1975]], hvor den var 35 dage lang.<ref>{{cite news |author=Natali Braagaard |date=7. maj. 2019 |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-07-historisk-lang-valgkamp-venter-partierne-og-danskerne |title=Historisk lang valgkamp venter partierne{{ndash}}og danskerne |publisher=TV 2 |accessdate=7. juni 2019}}</ref> Af de 13Heraf var der 3 nye partier dannet siden valget i 2015. [[Nye Borgerlige]] kom ind for første gang med 4 mandater, men hverken [[Klaus Riskær Pedersen (parti)|partiet Klaus Riskær Pedersen]] eller [[Stram Kurs]] nåede over [[spærregrænse]]n. [[Kristendemokraterne]]{{ndash}}under midlertidig formand [[Isabella Arendt]]{{ndash}}stillede igen op; de gik frem, men faldt også under spærregrænsen. De var 194 stemmer fra at få et kredsmandat, der ellers kunne have undtaget partiet fra 2%-grænsen.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/kristendemokraterne-misser-folketinget-med-194-stemmer |title=Kristendemokraterne misser Folketinget med 194 stemmer |publisher=DR |work=DR Nyheder |accessdate=7. juni 2019 |date=6. juni 2019 |author=Anton Lind}}</ref> De 3 partier under spærregrænsen førte til at 153.923 [[Stemmespild|spildte stemmer]] (stemmer der ikke blev omsat til mandater), det højeste antal siden valget i 1990.<ref>{{cite news |date=Hans-Henrik Busk Stie |date=6. juni 2019 |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-tre-partier-gav-stoerste-stemmespild-i-aartier |title=Tre partier gav største stemmespild i årtier |publisher=TV 2 Nyheder |accessdate=7. juni 2019}}</ref>
Det blev til stor fremgang for [[Blokpolitik|rød blok]],{{efn|[[Socialdemokratiet]], [[Radikale Venstre]], [[Socialistisk Folkeparti]] og [[Enhedslisten]];<ref name="overblik">{{cite news |url=https://www.altinget.dk/artikel/183360-her-er-valgresultatet |title=Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019 |work=[[Altinget.dk|Altinget]] |date=6. juni 2019 |author1=Martin Lyngbæk Olsen |author2=Katrine Falk Lønstrup |author3=Daniel Bue Lauritzen |accessdate=7. juni 2019}}</ref> [[Alternativet]]s fem mandater og desuden en fra Færøerne og to fra Grønland er ikke talt med.<ref name="hjemmebane">{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/politik/hoejborg-og-papes-hjemmebane-gav-kanonvalg-til-de-konservative |title=Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative |work=Berlingske |author=[[Ritzaus Bureau|Ritzau]] |date=6. juni 2019 |accessdate=7. juni 2019}}</ref>}} der fik 91 mandater.<ref name="hjemmebane" /> Blå blok{{efn|[[Venstre]], [[Dansk Folkeparti]], [[Det Konservative Folkeparti|Konservative]] og [[Liberal Alliance]]; [[Nye Borgerlige]]s fire mandater og desuden en fra Færøerne er ikke talt med.<ref>{{cite news |url=https://finans.dk/debat/ECE11428384/venstre-vandt-blaa-blok-nedsmeltede-og-erhvervslivet-fik-et-lyspunkt/?ctxref=ext |title=Venstre vandt, blå blok nedsmeltede, og erhvervslivet fik et lyspunkt |format=debat |work=Finans |accessdate=7. juni 2019 |date=6. juni 2019}}</ref>}} kunne mønstre 75 mandater. Professor [[Kasper Møller Hansen]] fra [[Københavns Universitet]] beskrev Folketinget efter 2019-valget som ''"det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år"'', dasiden Folketinget [[Folketingsvalget 1971|valgetvalgt i 1971]], varhvor sidsteSocialdemokratiet, gangRadikale, etog såSF, solidttilsammen rødtfik flertal114 blev valgtmandater.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgforsker-om-resultat-det-roedeste-folketing-vi-har-set-i-naesten |title=Valgforsker om resultat: 'Det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år |work=DR Nyheder |accessdate=7. juni 2019 |date=7. juni 2019 |author=Lars Lindevall}}</ref> Den socialdemokratiske partiformand [[Mette Frederiksen]] blev ved [[dronningerunde]]n 6. juni udpeget til kongelig undersøger, men forventes en svær regeringsdannelse grundet de mange krav der blev stillet i løbet af valgkampen fra de andre røde partiers side.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/loekke-mette-frederiksen-udpeget-som-kongelig-undersoeger Løkke: Mette Frederiksen udpeget som kongelig undersøger], fra [[dr.dk]]</ref>
== Valgdato ==
|
