Hvalros: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning
Linje 110:
Hvalrossen foretrækker områder med lavt vand og fouragerer hovedsagelig på havbunden, hvor den ofte dykker ned fra isflager eller isdække.<ref name="Fay85"/> De dykker ikke særlig dybt i forhold til andre [[pinnipedia]]; deres dybeste dyk som man har registreret, var 80 m. De kan blive under vand i helt op til en halv time.<ref>{{cite journal|author1=Schreer, J. F. |author2=Kovacs, Kit M. |author3=O'Hara Hines, R. J. |lastauthoramp=yes |year = 2001|title = Comparative diving patterns of pinnipeds and seabirds|journal = Ecological Monographs|volume = 71|pages = 137–162|doi = 10.1890/0012-9615(2001)071[0137:CDPOPA]2.0.CO;2}}</ref>
 
Hvalrossen har en alsidig og opportunistisk diæt, og spiser mere end 60 forskellige arter af havdyr inklusive [[Ægte rejer|reje]]r, [[krabbe]]r, orme, bløde [[Koraldyr|koral]]er, [[sækdyr]], [[søpølse]]r, forskellige [[bløddyr]] og snegle og sågar dele af andre pinnipedia.<ref>{{cite journal|author1=Sheffield G. |author2=Fay F. H. |author3=Feder H. |author4=Kelly B. P. |year = 2001|title = Laboratory digestion of prey and interpretation of walrus stomach contents|journal = Marine Mammal Science|volume = 17| pages = 310–330|doi = 10.1111/j.1748-7692.2001.tb01273.x|issue = 2}}</ref> De foretrækker dog [[musling]]e, som de søger efter på havbunden. De bruger deres sensitive [[knurhår]] til at lokalisere dem, og de fjerner dyn{{hvad?|betyder "dyn" her|dato=2019}} med vandstråler og bevægelser med lufferne.<ref>{{cite journal|author = Levermann, N.|author2 = Galatius, A.|author3 = Ehlme, G.|author4 = Rysgaard, S.|author5 = Born, E.W.|last-author-amp = yes|year = 2003|title = Feeding behaviour of free-ranging walruses with notes on apparent dextrality of flipper use|journal = BMC Ecology|pmid = 14572316|volume = 3|issue = 9|pmc = 270045|url = http://www.biomedcentral.com/1472-6785/3/9/|doi = 10.1186/1472-6785-3-9|page = 9}}</ref> Hvalrossen suger kødet ud ved at forsejle muslingen med deres kraftige læber og trække [[tunge]]n hurtigt tilbage som et stempel i munden, hvormed de danner et [[vakuum]]. Deres [[gane]]r er meget hvælvede, hvilket er specielt, og det giver dem mulighed for at suge byttedyret ud på denne måde. Stillehavshvalrossen levet stort set udelukkende af [[hvirvelløse dyr]], som udgør omkring 97{{nbsp}}% af deres føde.<ref>{{cite web|url=https://books.google.no/books?id=6CE3AQAAMAAJ&pg=PA2215&lpg=PA2215&dq=The+Pacific+walrus+diet+is+composed+almost+exclusively+of+benthic+invertebrates+(97+percent)&source=bl&ots=oTyDswE_Kz&sig=Bjxyt8QKQ0KuSzUy7jepQz0RaCc&hl=no&sa=X&ved=2ahUKEwjIhsOGtNreAhWItosKHSRTCGsQ6AEwAHoECAEQAQ#v=onepage&q=The+Pacific+walrus+diet+is+composed+almost+exclusively+of+benthic+invertebrates+(97+percent)&f=false|title=Programmatic Supplemental EIS for Alaska Groundfish Fisheries Implemented Under the Authority of the Fishery Management Plans for the Groundfish Fishery of the Gulf of Alaska and the Groundfish of the Bering Sea and Aleutian Islands Area: Environmental Impact Statement|date=21. december 2018|publisher=|via=Google Books}}</ref>
 
Udover den store mængde organismer som hvalrossen spiser, så har dens fouragering også stor indvirken på bunddyrene. Den forstyrrer havbunden, hvilket frigiver næring i vandsøjlen, hvilket øger bevægelsen og blandingen af mange organismer, som igen øger farveforskellen i [[bentos]].<ref name="Ray06"/>
Linje 155:
[[File:Ivorymasks.jpg|thumb|right|Maske i hvalroselfenben fremstillet af [[yupik]] i [[Alaska]].]]
 
Hvalrossen spiller en vigtig rolle i mange [[arktis]]ke folkeslags religion og [[folkeminde]]r. Huden og knoglerne bliver brugt i nogle ceremonier, og dyret optræder ofte i deres legender. Eksempelvis i en af tjukternes fortællinger i en udbredte ravnemyte om en [[ravn]] ved navn [[Kutkh]] der får [[solen]] og [[månen]] tilbage fra en ond ånd ved at forføre åndens datter. Den vrede fader kaster datteren ud fra en høj klippe, og hun riger ned i vandet, hvor hun bliver lavet om til en hvalros — muligvis den oprindelige hvalros.{{bør uddybes|dato=2019}} Ifølge forskellige legender bliver stødtænderne dannet enten af [[slim]] fra den grædende pige eller hendes lange fletninger.<ref name="Bogoras">{{cite journal|author=Bogoras, W.|year= 1902|title= The Folklore of Northeastern Asia, as Compared with That of Northwestern America|journal=American Anthropologist|volume=4|issue=4|pages=577–683|doi=10.1525/aa.1902.4.4.02a00020}}</ref> Denne myte er muligvis relateret til tjukter-myten om en gammel kvinde med et hvalroshoved der hersker over havets bund, som igen er forbundet med inuit-gudinden [[Sedna (gudinde)|Sedna]]. Både i [[Tjukotskij autonome okrug|Tjukotskij]] og Alaska mener indfødte folkeslag at [[aurora borealis]] ([[nordlys]]) er en speciel verden som er beboet af dem som er døde af vold, og at de skiftende lysstråler repræsenterer de afdøde sjæle der spiller bold med et hvalroshoved.<ref name="Bogoras"/><ref>{{cite journal|author=Boas, Franz|year= 1901|title=The Eskimo of Baffin Land and Hudson Bay|journal= Bulletin of the American Museum of Natural History |volume=15 |url={{google books |plainurl=y |id=FOkiAQAAMAAJ|page=146}}
|page=146}}</ref>