Frederiksværk: Forskelle mellem versioner

Fabricius udtrådte af kompagniskabet i 1760, hvorefter værket overgik til egentlig statsejendom ved kongens køb af Frederiksværk for 130.000 rigsdaler. Men den [[enevælde|enevældige]] majestæt lod Classen fortsætte med at bestyre det ved både at beholde inspektionen og, som det hed, "''at han dermed efter eget Behag maa skalte og valte, som han vil''". Endelig, efter et forgæves forsøg på at få Frederiksværk (tillige med [[Kronborg Geværfabrik]]) gratis tilskødet, blev Classen eneejer af værket mod en købesum på 100.000 rigsdaler. Gunstige handelsforhold, navnlig under den [[Amerikanske uafhængighedskrig|Nordamerikanske Frihedskrig]], og stor imødekommenhed fra kongens side, satte Classen i stand til at udrette meget, så at ikke alene hans fabrikker blomstrede op, men hele stedet og egnen gik frem; med held lod han hele det sandede terræn [[plantage|beplante]], hvilket ikke alene gav træ nok til krudtmøllerne, men også skaffede læ for byen. Han virkede også som ivrig landmand: Han ejede store jordarealer omkring byen. Bøndergodset, som han erhvervede i 1768, udgjorde 798 tønder land hartkorn. Her fik han tilladelse til at oprette hovedgårdene [[Arresødal]] og [[GrønnæssegaardGrønnessegård]].<ref name="Trap122"/>

Efter Classens død på Arresødal den [[24. marts]] [[1792]] blev ifølge en bestemmelse i hans testamente Frederiksværks etablissement med bygninger og maskiner samt de to godser Arresødal og GrønnæssegaardGrønnessegård overdraget til [[landgreve]] [[Carl af Hessen]], imod at denne årlig betalte 7.000 rigsdaler til det af Classen ved testamentet oprettede fideikommis. I året [[1804]] overdrog landgreven Frederiksværk, hvis gæld var vokset, så den oversteg ejendommens værdi, og godserne til sin svigersøn, kronprins Frederik (senere [[Frederik VI]]). Kronprinsen oprettede en egen administration, indtil ejendommene helt kunne blive statsejendom efter udløsning af medarvingerne. Disse forhandlinger vedvarede under hele Frederik VI’s regeringstid og var først tilendebragt i begyndelsen af [[Christian VIII]]s (1840).<ref name="Trap122"/>

I [[1833]] stoppede kanonproduktionen. Det anslås, at der i alt er blevet produceret mellem 2.500 og 2.600 kanoner i Frederiksværk.<ref>[http://www.frederiksvaerkugeblad.dk/index.php?id=9918&dbid=154188&sted=frederiksvaerk&no_cache=1 Frederiksværk | Dinby.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.

Ifølge lov af [[8. april]] [[1851]] blev fæstegodset solgt til selvejendom 1854-55, Arresødal blev solgt i 1855, GrønnæssegaardGrønnessegård i 1859.<ref name="Trap122"/>

I mellemkrigsårene var Frederiksværks indbyggertal voksende: Byen havde i 1921 2.022 borgere,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2</ref>, i 1925 2.040,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2</ref>, i 1930 2.061,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165</ref>, i 1935 2.227,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165</ref>, i 1940 2.248 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6</ref> Samtidig voksede forstæderne [[Åsebro, Enghaverne og Vinderød Skov]] samt [[Strandvejen, Bjørnehoved og Hvide Klint]] i [[Kregme-Vinderød Kommune]], hvor folk, som arbejdede i Frederiksværk, slog sig ned.

[[Stålvalseværket]] gik konkurs og lukkede i foråret [[2002]]. Industrianlæggene blev senere genåbnet med nye ejere som [[DanSteel A/S]], mens elektrostålværket forblev lukket. Elektrostålværket blev i august [[2007]] købt af Vorskla Steel.<ref>Artikel: [http://ing.dk/artikel/80236 ''Smelteværket i Frederiksværk solgt til superrig ukrainer''] af Bjørn Godske, Tidsskriftet ''Ingeniøren'' onsdag 08. aug 2007 kl. 13:55</ref>. Produktionen blev genoptaget i februar 2008, men efter et halvt års produktion og endnu et år på kanten af økonomisk kollaps, erklæredes virksomheden [[konkurs]], [[15. august]] [[2009]].