Forskel mellem versioner af "Orientering (sportsgren)"

8.139 bytes tilføjet ,  for 9 måneder siden
m
Gendannelse til seneste version ved Cal1, fjerner ændringer fra 93.161.93.194 (diskussion | bidrag)
(ting)
m (Gendannelse til seneste version ved Cal1, fjerner ændringer fra 93.161.93.194 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
{{harflertydig3|Orientering som løb eller terrænsport|Bilorientering}}
{{harflertydig|Orientering}}
'''Orientering''' er en familie af sportsgrene, hvor det gælder om at [[navigere]] gennem et ukendt terræn ved hjælp af et [[Kort (geografi)|kort]] og et [[kompas]]. Sporten udøves i organiseret form både til fods, på [[ski]], på [[mountainbike]], kajak, kørestol og i bil.
 
Orienteringsløberen får i startøjeblikket udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, der skal opsøges hurtigst muligt i rækkefølge. Selve posterne er markeret i terrænet med en trefløjet hvid/orange skærm som "klippes" enten med en tang eller med en elektronisk brik.
<br />
 
Udfordringen i orienteringssporten er at vælge den hurtigste rute mellem posterne. Det kræver at deltagerne kan balancere mellem et højt løbetempo mens de stadig bevarer mental ro og overblik, så de undgår fejl, når de skal aflæse kortet, foretage hurtige vejvalg og ikke mindst aflæse terrænet. For at udfordre deltagerne vil banelæggeren lave baner med flere mulige vejvalg og variation i, hvilke tekniske færdigheder deltageren skal bruge.
 
Orientering var oprindeligt en militær disciplin i det svenske militæret, der blev dyrket i slutningen af det 19. århundrede. Det første civile orientering fandt sted i 1897 nær [[Oslo]]. Sporten dyrkes i dag i mere end 60 lande, men står stadig stærkest i Norden samt en række europæiske lande.
 
__TOC__
 
== Historisk baggrund ==
* det er den værste sport der findes og johhni gade er mega blej
[[Fil:Orienteering symbol.svg|thumb|right|200px|Det internationale symbol for orientering. Symbolet viser en stiliseret postskærm.]]
*
Orienteringssporten har sit udgangspunkt som en militær disciplin i 1890'erne. I Sverige blev der den 28. maj 1893 afholdt orientering som en del af Stockholmsgarnisionens årlige idrætsarrangement.
 
Det første civile orientering blev afholdt den 31. oktober 1897 fra Grøttum gård i Sørkedalen nær Oslo. Herefter bliver sporten gradvist mere udbredt i Norge og Sverige. Det første natorientering fandt sted i Danmark i 1915. I 1919 står svenskeren Ernst Killander for et større arrangement med 155 deltagere. Ernst Killander fortsatte med at udvikle sporten og anses i dag for at være sportens oprindelig "fader". Men allerede inden da gennemførtes det første nat-orientering i Danmark.
 
Sporten voksede i popularitet efter 1. verdenskrig og spredte sig uden for det skandinaviske område i 1960'erne. Det Internationale Orienterings Forbund blev stiftet i 1961. I Danmark nærmest eksploderede sportens popularitet efter 1974, hvor VM blev holdt ved Silkeborg og hvor OK Pan-løberen Mona Nørgaard vandt kvindernes VM-titel. Danmark var atter vært for VM i 2006 der afholdtes ved Silkeborg og Aarhus
 
Det første VM i orientering blev afholdt den [[1.10.1966]] ved landsbyen [[Fiskars]] i [[Pojo]]-kommune, i det vestlige [[Nyland]] i Finland. Alle medaljer gik til nordiske løbere. Der deltog løbere fra i hvert fald [[Bulgarien]], [[Danmark]], [[DDR]], [[Finland]], [[Norge]], [[Schweiz]], [[Sverige]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Ungarn]] og [[Østrig]].
Herrenes bane var på 14,1&nbsp;km og damernes på 6,6&nbsp;km. Målestokken på kortet var 1:25&nbsp;000. Selve konkurrencedagen var en solrig, bidsk efterårsdag med temperaturer på ca. 10-12&nbsp;°C.
 
Sporten er stadig mest populær i de nordiske lande, men nyder også en pæn popularitet i Schweiz, Frankrig, Norge, Danmark, Sverige, Finland og en række østeuropæiske lande. Mere end 60 lande har i dag egne nationale orienteringsforbund.
 
== Typer af orientering ==
Orientering var oprindeligt en sport, der blev udøvet til fods. Det er selvfølgelig muligt at lave o-løb med andre transportmidler; f.eks. i bil, til hest eller med dykkerudstyr. Tre varianter skiller sig dog ud ved, at der fast er organiseret konkurrencer og evt. mesterskaber i disciplinerne.
* [[Skiorientering]]
* [[Mountainbike-orientering]] (Også kaldet MTB-O).
* [[Trail-orientering]] (Også kaldet Præcisions-orientering eller PRÆ-O) Deltageren bevæger sig kun på større stier, men skal i stedet angive hvor på kortet posterne er. Sporten blev oprindelig udviklet for at give bl.a. kørestolsbrugere mulighed for at deltage, men benyttes nu også som en variant til almindelig fod-orientering).
 
== Orienteringskort ==
[[Fil:Orienteringskort bygholm 2005.PNG|thumb|Orienteringskort over Bygholm Skov ved Horsens. Klik på kortet to gange for at se kortet (med signaturforklaringen) i fuld størrelse. Rekognosceret af Gunnar Poulsen og tegnet af Tage Baun og Preben Jørgensen fra Horsens Orienterings Klub.]]
 
Det Internationale Orienterings Forbund (IOF) har både udstukket retningslinjer for de signaturer der skal bruges til at tegne o-kort, for indtegning af baner, standarder for (sprogløse) postbeskrivelser og for udformning af posterne. Det gør det muligt at deltage i o-løb overalt i verden uden at skulle vænne sig til andet end terrænet.
 
'''Orienteringskort:''' Det første kort specifikt beregnet til orienteringsformål blev fremstillet i Norge i 1950. Her kombinerede man for første gang et kort i skala 1:20.000, en meget præcis opmåling af terrænet, og indtegning af detaljer der normalt ikke findes på andre typer af kort.
 
Disse kort gjorde det muligt at placere posterne ved mindre terrængenstande (grøfteknæk, små lavninger, sten, vækstgrænser), og øgede kravene til løbernes tekniske kunnen, samtidigt med at tilfældighederne blev minimeret. Denne type af kort blev op gennem 1960'erne udbredt til andre lande, og der blev i 1961 nedsat et udvalg til at koordinere standarder for o-kort.
 
O-kort er i dag som regel i størrelsesforhold 1:5000, 1:10.000 eller 1:15.000. 1:5000-kort benyttes især på sprint-distancer og til begynderbaner. Ved 1:10.000 er 1&nbsp;cm på kortet lig 100 meter i terrænet. Kort i denne målestok benyttes primært til mellemdistanceløb og stafetter. 1: 15.000 bruges til den lange distance.
 
På o-kort finder man derfor ikke blot veje og stier, men også grøfter, moser, bevoksningsgrænser, større sten, diger og enkeltbygninger. Samtidig er kortene forsynet med detaljerede [[højdekurve]]r og angivelse af tæthed i vegetationen.
 
Denne præcision gør det muligt for den øvede orienteringer at foretage meget detaljerede vejvalg, hvor der kan tages hensyn til hvor kuperet og hvor fremkommeligt et givet vejvalg er.
 
[[Fil:Control description da.svg|thumb|right|Postbeskrivelser i det internationale format - her fra et fiktivt Jysk/Fynsk-mesterskab. Oversættelses-eksempel: Start (trekant): Sti - kryds. Post 1: Skærmnummer 40, sydøstlige slugt, oppe i slugten.]]Signaturerne der benyttes er koordineret inden for nogle farvegrupper:
* Hvid: Skov (åbent terræn)
* Grøn: Tættere skov (desto mørkere farve – desto tættere)
* Gul: Åbne/dyrkede arealer (enge, marker, dyrkede områder, plantager, klit)
* Blå: Vand (søer, moser, grøfter)
* Brun: Højdeangivelse (højdekurver, jorddiger)
* Sort: Fysiske genstande (veje, stendiger, huse, indhegninger, sten, tårne, etc)
 
Tidligere blev orienteringskort tegnet i hånden med tusch. Hver farve havde sit eget lag i kortet, og standard-markeringer blev påført med klæbende "letraset"-ark. I dag benyttes oftest computerprogrammer til af udføre de samme opgaver.
 
'''Baneindtegning:''' På kortet er startstedet altid indtegnet med en trekant, posterne er indtegnet med en cirkel og målet er indtegnet med en dobbelt-cirkel. De enkelte poster på banen er nummereret og forbundet med streger for at tydeliggøre den rækkefølge de skal opsøges i. Arealer der ekstraordinært ikke må betrædes skal være skraveret. På delstræk kan tvungne overgange, forbudte passager og forbudte ruter være markeret.
 
'''Postbeskrivelser:''' Postens placering beskrives altid yderligere, f.eks. "Lavning, sydlige ende" eller "lysning, nordøstlige kant". Formålet er at give et så præcist billede af, hvor posten befinder sig. Dermed mindskes usikkerheden og fokus i sporten bliver på evnen til hurtigt at navigere i terrænet. Ved stævner udleveres postbeskrivelser ikke i det pågældende lands sprog. I stedet benyttes signatur-lignende symboler til at vise hvilken terrængenstand posten findes ved. Her benyttes også en international standard udstukket af det Internationale Orienterings Forbund.
<br />
 
== Orienteringsteknik ==
100.256

redigeringer