Søslaget på Kolberger Heide: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16 |
PHE77 (diskussion | bidrag) m retter wikilink |
||
Linje 4:
== Baggrund ==
Sverige havde udnyttet sin stærke militære stilling under den pågående 30-årskrig til at indlede en krig mod Danmark for at erobre nye territorier. Den svenske hær, som stod i Tyskland under ledelse af [[Lennart Torstenson]], angreb mod nord og besatte hele Jylland. Torstensons succes har ført til, at krigen i eftertiden er blevet kaldt [[Torstenssonfejden|Torstensonkrigen]] (Hannibalfeiden på norsk). Men eftersom Torstenson ikke nåede til [[Sjælland]] og [[København]], og de svenske styrker, som rykkede frem i Skåne, ikke kunne krydse [[
Den 1. april 1644 drog Christian IV ud fra København med ti skibe for at etablere en blokade uden for [[Göteborg]]. Efter en måned, den 1. maj 1644, forlod størstedelen af flåden Gøteborg, og kun to skibe blev tilbage ved [[Vinga]] for at opretholde blokaden. Resten af den danske flåde satte kursen mod [[Flekkerøy]] uden for [[Kristiansand]], hvortil de ankom den 5. maj 1644. Nu var flåden suppleret med yderligere fem skibe. Fire skibe blev sendt til forskellige strategiske steder, mens hovedstyrken på ni skibe sejlede sydover for at møde en nederlandsk flåde, som var hyret af svenskerne. De danske skibe møder den hollandske flådestyrke, og der udvikler sig et blodbad i [[Slaget i Listerdyb|Slaget i Lister Dyb]] den 16. maj 1644. To dage senere bestemmer kongen sig for at drage til [[Flekkerøy]] for at proviantere. Et nyt slag udkæmpes ved Lister Dyb den 25. maj 1644, men det lykkes den nederlandske hjælpeflåde at slippe forbi [[Pros Mund]] og vende tilbage til [[Vlissingen]] i [[Nederlandene]] uden større tab.
Linje 11:
== Slaget ==
Den 1. juni havde den svenske flåde forladt Dalarö under [[Klas Fleming]]s kommando. Flåden bestod af 43 skibe. Den 30. juni 1644 lå størstedelen af den svenske flåde for anker ud for Femerns nordligste punkt. Klokken 9 om morgenen ankom den danske flåden med sine 40 skibe og havde god vind. Dette var første gang siden [[Den
Det lykkedes den svenske flåde at komme forbi [[Femern]]s nordlige punkt, og da pressede Fleming flåden mellem Femern og en sandbanke, som lå vest for øen. Danskerne turde ikke gå så nær land, men lagde sig i stedet i læ uden for banken. Ved denne dristige manøvere kom Fleming i ly af den danske flåde, og han kunne gøre sig klar til første angrep. Vinden var gunstig for svenskene, og admiral Fleming gennemførte tre nye angreb. Efter det fjerde angreb ophørte stridighederne, da det blev mørkt..
| |||