|
= sankt hugoSarang =
{{harflertydig|Sankt Hans}}
[[Fil:Skt. Hans bål+heks.jpg|thumb|Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet.]]
[[Fil:N Astrup-St. Hansbål ved Jølstervatnet.jpg|thumb|''St. Hansbål ved [[Jølster|Jølstravatnet]]'' malet af Nikolai Astrup.]]
[[Højtid]]en '''Sankt Hans''' har navn efter [[Johannes Døberen]], hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se [[Lukasevangeliet|Luk]] 1,13-26) og er sat til den [[24. juni]]. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så '''sankthansaften''' fejres den [[23. juni]], ligesom [[juleaften]] fejres dagen før [[juledag]].
:: ''i leende midtsommernætter!'' <ref>https://ugla.aschehoug.no/bjerke-100-ar/</ref> ▼Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som [[England]], [[Irland]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] og [[Frankrig]], men mest i [[Norden]] og de [[Baltikum|baltiske]] lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser.
== Oprindelsen til sankthugo – prut ==
[[Fil:Johannisfeuer CC-BY-SA30 Use 20120623.jpg|thumb|Sankthansbål i [[Freiburg im Breisgau]].]]
Sankthansaften har meget til fælles med [[valborgnatten]] [[30. april]], hvor man oprindelig også tændte bål. Når bålskikken i dag kun knyttes til Sankt Hans, kan grunden være kalenderreformen i [[1700]], hvor kalenderen rykkede 11 dage frem. En forrykning på halvanden uge om foråret kan have betydet at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen ved et bål.<ref>[https://www.dk-kogebogen.dk/tema/sankthans/sankthans-historie.php Skt. Hans aften Sankt Hans Bål Sankthansbål Sankthans Aften Båltale Midsommer Midsommerfest Midsommervisen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Ligesom juleaften er sankthansaften et levn fra [[hedensk]]e skikke, hvor årets korteste dag, [[vintersolhverv]], og årets længste dag, [[sommersolhverv]], blev fejret. Kristne [[missionær]]er og præster fik nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. I det 7. århundrede advarede [[Sankt Eligius]] de nykristnede indbyggere i [[Flandern]] mod at fortsætte med at dyrke hedenske [[ritual]]er.
{{citat|Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller [[djævel]]ske sange.}}
Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra [[Lukasevangeliet]] fandt sted 6 måneder før Jesu fødsel.<ref>[http://www.katolsk.no/biografi/doeperen.htm 24. juni: Den hellige Johannes Døperen<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som [[symbol]] på Johannes, som udpegede [[Kristus]] i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk [[liturgi]] indeholder [[velsignelse]]r for bålet.<ref>[http://www.catholicculture.org/culture/liturgicalyear/activities/view.cfm?id=461 Liturgical Year : Activities : St. John's Eve Bonfire | Catholic Culture<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthansaften var da også en [[helligdag]] frem til [[1770]], da [[Struensee]] fik antallet helligdage halveret. Som forordningen udtrykte det: "''Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning''".<ref>[http://www.avisa-st.no/nyheter/2014/06/25/De-svunne-helligdager-14831341.ece De svunne helligdager - Avisa Sør-Trøndelag<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften ==
[[Fil:Midsummer Eve bonfire on Skagen's beach - P.S. Krøyer - Google Cultural Institute.jpg|thumb|[[P.S. Krøyer]]s maleri af et sankthansbål ved [[Skagen]] i [[1906]].]]
[[Fil:Astrup Jonsokbål.jpg|thumb|''Sankthansbål'', maleri af Nikolai Astrup, [[1912]].]]
Sankthans eller midsommer fejredes med sang og druk, især omkring [[helligkilde]]rne. [[Kirsten Piils kilde]] blev efter sigende fundet en midsommernat i [[1583]]. Der var [[magi]] i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke, gjaldt det om at samle dem den nat. En [[røn]]negren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge [[folketro]]en kunne forelskede piger hænge to [[sankthansurt]]er op under loftsbjælken for at de fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på ikke at blive stukket af [[sankthansorm]]en i løbet af sankthansfesten. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740’erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.<ref name=autogeneret1>Søren Poder: "Den magiske midsommernat", ''Kalundborg Folkeblad'', 22. juni 2002</ref>
Ved Sankt Hans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk [[valfart]]ede til dem i kildetiden fra sankthans til [[Mariæ bebudelsesdag]] (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på [[Lolland-Falster]] flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.
Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden).<ref name=autogeneret2>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]].<ref name=":0">[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], [[Hekkenfeldt]] (egentlig [[Hekla]] på [[Island]]) og [[Lyderhorn]] i [[Bergen]] sankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at blus var udbredt på den tid.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.<ref name=autogeneret1 />
Hvordan heksen kom på bålet, kan der være flere kilder til. I slutningen af 1800-tallet begynder man i de østjyske byer at brænde heksefigurer af til Valborg aften. En af de første Sankt Hans-aftner, hvor man både har brændt en hekse-dukke og sunget midsommervisen, er på [[Jelling]] [[Seminarium]] omkring år 1900.<ref name=":0" /> En anden tradition siger at hekse-dukkerne er kommet på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved [[Kalundborg]], hvor der arbejdede en del tyskere på [[skibsværft]]et under [[1. verdenskrig]]. Hjemmefra kendte de til skikken med at brænde en strådukke på sankthansbålet, hvor [[dukke]]n symboliserer det onde man vil til livs.<ref name=autogeneret2 /> Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne: [[Judas Iskariot|Judas]], som blev brændt til [[påske]]<ref name=autogeneret1 /> og [[Guy Fawkes]] i [[England]].
== Sankthansaften i dag ==
[[Fil:Bål i Haldbjerg.JPG|thumb|Sankthansbål i [[Haldbjerg]] i [[Vendsyssel]] med udsigt over [[Kattegat]].]]
Nu om dage markeres Sankt Hans ved offentlige og private arrangementer. Mange [[forening]]er afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen, afsynges ''[[Midsommervisen]]''. [[Fyrværkeri]] ved midnat kan også indgå i programmet. Talen fremføres ofte af en person der er kendt i lokalområdet.
''Midsommervisen'' af [[Holger Drachmann]] med melodi af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müller]] stammer fra [[syngespil]]let ''Der var engang''. [[Shu-bi-dua]] udgav i [[1980]] Drachmanns tekst til ny melodi,<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=pcvpWIAMmzk Shubidua - Midsommersangen - YouTube<!-- Bot genereret titel -->]</ref> som også er blevet populær.
Der er mange [[vejrvarsel|vejrvarsler]] knyttet til dagen. For eksempel:
* "Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."
* "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser [[hasselnød]]derne."
Efter længerevarende tørke blev der i ugerne op til Sankt Hans 2018 højst usædvanligt indført bålforbud i de fleste danske kommuner. I nogle kommuner blev bålforbudet dog ophævet i ugen op til Sankt Hans.<ref>{{cite web|url= https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/sankt-hans-aflyst-forbud-mod-afbraending-i-flere-kommuner |title=Sankthansbål aflyst: Forbud mod afbrænding i flere kommuner |last= |first= |date=15. juni 2018 |website= |publisher=TV2 Østjylland |access-date= |quote=}}</ref><ref>{{cite web|url= https://hbr.dk/afbraendingsforbud-for-hele-hovedstadens-beredskabs-omraade/ |title=Afbrændingsforbud for hele Hovedstadens Beredskabs område |last= |first= |date=15. juni 2018 |website= |publisher=Hovedstadens Beredskab |access-date= |quote=}}</ref><ref>{{cite web|url= https://www.tvmidtvest.dk/artikel/sant-hans-baalene-er-nu-reddet-i-hele-regionen |title=Sankt Hans bålene er nu reddet i landsdelen |last= |first= |date=19. juni 2018 |website= |publisher=Tv Midt Vest |access-date= |quote=}}</ref>
I store dele af det norske [[Vestfold]] var sankthansdagen fridag helt ind i 1990'erne. [[Sandefjord]] var den sidste norske kommune der opgav fridagen, og det skete i [[2016]].<ref>https://www.visitvestfold.com/no/artikler/St-Hans-i-Vestfold/</ref> [[Fagforening]]er i både [[Tønsberg]] og Sandefjord kommuner sloges for retten til at tage fri på sankthansdagen helt frem til det år.<ref>https://www.nrk.no/vestfold/st.hans-striden-har-vart-i-250-ar-1.12963308</ref> Rekorden '''verdens højeste sankthansbål''' indehaves dog længere nord, i [[Ålesund]], med Slinningsbålet på 47,4 meter i 2016.<ref>https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/QlA97Q/aalesund-holder-verdensrekorden-i-st-hans-baal</ref>
== Krigens mørklægning ==
Under [[anden verdenskrig]] forbød den [[tyske besættelse]]smagt – i forbindelse med [[mørklægning]]en – også sankthansbål. [[André Bjerke]] skrev i [[1940]] digtet ''Mørk sankthans'':
::''Der var ingen bål i år.
::''Strænderne lå så øde,
::''og festen for midsommernatten,
::''den blev som en fest for de døde.
::''Men nettop i skyggernes aften
::''fik våre sind en [[dåb]].
::''Der tændtes en ild i aftnen,
::''et glimt af udødeligt håb:
::''Vel kan vi leve i mørke
::''og tabe af syne vort mål,
::''men alligevel ejer vor ungdom
::''tusinde utændte bål –
::''Og venner, tider skal komme
::''påny over Jordens sletter
::''da vore bål skal bruse
▲::''i leende midtsommernætter!'' <ref>https://ugla.aschehoug.no/bjerke-100-ar/</ref>
== Fodnoter ==
| 