Versionen fra 30. aug. 2018, 16:58 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m bot: flyt sprogikon bagerst; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. jun. 2019, 22:32 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m Robotassisteret flertydig: Keltisk - Ændrede link(s) til Keltere Gå til næste forskel →
Linje 46: Wynfrith blev [[munk]] og levede i [[Kloster\|klostrene]] Adescancastre (nær [[Exeter]]) og Nhutcelle (Nursling), hvor hans store evner som lærer og [[diplomat]] blev taget i brug. Han ville dog være [[missionær]], og efter et forgæves forsøg på at forkynde [[Evangelium\|evangeliet]] i Frisland (716), rejste han i 718 til [[Rom]], hvorfra pave Gregor 2. udsendte ham som missionær til Tyskland. Han virkede i [[Thüringen]], Frisland og [[Hessen]]. I 722 var han atter i Rom og blev bispeviet. Hjemkommen genoptog han sin missionsgerning med kraft. De gamle gudehov blev omdannet til kirker, klostre grundlagt, bispedømmer oprettet, og de [[~~keltisk~~Keltere\|keltiske]]e missionærer blev fortrængt; også til [[Bayern]] udstrakte han sin virksomhed. Han havde fokus på at tilbagevise [[irsk (oprindelse)\|irsk]] kristendom, som Columba havde forkyndt den.<ref>Mark Vernon: ''Chambers dictionary of beliefs and religions'', London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4</ref> I 732 udnævnte pave Gregor 3. Bonifatius til [[ærkebiskop]] og sendte ham [[Pallium\|palliet]]. I 738 var han igen i Rom og blev udnævnt til pavelig [[legat (udsending)\|legat]] i Tyskland. Nu oprettede han bispedømmer i [[Passau]], [[Regensburg]], [[Salzburg]], [[Freising]], [[Würzburg]] og [[Erfurt]]. Da Bonifatius' opgave nok så meget bestod i at romanisere kirken i Tyskland som i at udbrede [[kristendom]]men, stillede [[Karl Martell]] sig køligt til ham, men [[Karloman af Bayern\|Karloman]] sluttede sig til ham, og på den første germanske national[[synode]] i 742 godkendtes Bonifatius' tanker, og han selv som ærkebiskop og pavelig legat med sæde i [[Mainz]]. I 752 salvede Bonifatius [[Pipin den Lille]] til [[frankerne]]s konge, i 753 drog han til Vestfrisland som missionær, og den [[5. juni]] [[755]] led han [[martyr]]døden i Dokkum. Han ligger begravet i [[Fulda]], og årligt holder nu de romerske bisper i Tyskland møde ved hans grav, der har grundet det romerske episkopat i Tyskland.

Bonifatius: Forskelle mellem versioner