Shu-bi-dua: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pandikas (diskussion | bidrag) Mindre tilføjelser |
Pandikas (diskussion | bidrag) Retter i kilder og sletter dokumentar-afsnit, der nu findes under anvendt litteratur |
||
Linje 79:
Gruppen udgav i de første mange år et studiealbum om året. Efter at have haft den ene kommercielle succes efter den anden op gennem [[1970'erne]] oplevede gruppen at det indre og ydre pres for at opnå succes, menneskeligt som musikalsk, øgedes væsentligt. Dette udviklede sig til interne opgør om retningen i bandet, hvilket igen førte til en større udskiftning.<ref name="tanketorsk"/><ref name="shubidua.nu"/> I sidste halvdel af [[1981]] blev [[Bosse Hall Christensen]] og [[Jens Tage Nielsen]] smidt ud af gruppen.<ref name="namnamforsvandt"/><ref name="euroman"/><ref name="ondtblod">{{cite web |url=https://www.bt.dk/danmark/to-shu-bi-dua-medlemmer-i-indaedt-krig-her-flyder-ondt-blod |title=To Shu-bi-dua-medlemmer i indædt krig: Her flyder ondt blod |work=[[BT]] |accessdate=15. maj 2019 |date=24. november 2016 |author=Hans Peter Madsen}}</ref> Christensen blev smidt ud, fordi han havde udviklet et [[Alkoholisme|alkoholmisbrug]] og flere gange ikke dukkede op til indspilninger{{ndash}}så bl.a. Asmussen måtte spille trommer på et nummer{{ndash}}og Nielsen fordi han havde udviklet sceneskræk og stadig ville medvirke på indspilninger, men ikke ønskede at optræde.<ref name="euroman"/><ref name="namnamforsvandt"/><ref name=ærligttalt3,almen>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017c}}.</ref> De blev erstattet med [[Kasper Winding]] og [[Willy Pedersen]].<ref name="detblevderaf"/> [[Kim Daugaard (musiker)|Kim Daugaard]] forlod også gruppen i kølvandet på fyringerne, men han blev dog overtalt til at vende tilbage igen kort efter.<ref name="namnamforsvandt"/><ref name=ærligttalt3,almen/> I sin bog fra 2014 kritiserede Christensen bandet for efter fyringen ikke længere at være nytænkende, hverken sprogligt eller musikalsk - og på grund af dette mente han, at bandet mistede sit eksistensgrundlag.<ref name=gokkelajser,185>{{harvnb|Christensen|2014|p=185}}.</ref>
Shu-bi-dua indspillede tre plader i starten af [[1980'erne]]: ''[[Shu-bi-dua 8]]'' (1982), ''[[Shu-bi-dua 9]]'' (1982) og ''[[Shu-bi-dua 10]]'' (1983), men særligt de to sidstnævnte bliver ofte rangeret som nogle af bandets mindre stærke albummer.<ref name="TurenNed"/> 8'eren blev forudbestilt i 100.000 eksemplarer,<ref>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=100}}.</ref> og det blev det [[Liste over mest solgte album i Danmark efter år|bedst sælgende album i 1982]].<ref>{{cite web |author=Jan Eriksen |title=Shubbernes op- og nedtur|work=[[BT]]|date=3. september 1997}}</ref> 8'eren indeholdt populære sange, som bandet spillede i resten af sin levetid, f.eks. "We Wanna Be Free" og "Costa Kalundborg" (8'eren).<ref name="shub8">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1982%20I Historien - 1982 I |title=Shu-bi-dua |accessdate=21. maj 2019}}</ref>. 9'eren havde tilsvarende "Askepot" og en engelsk [[reggae]]-version af "Vuffeli-vov" kaldet "(There is a) Dogshit in my garden" <ref>{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1982%20II |title=Historien - 1982 II |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=21. maj 2019}}</ref> og 10'eren "Folkevognen".<ref name="2010ShubsÅr">{{cite web|
=== Michael Bundesens exit og ''Shu-bi-dua 11'' (1984 – 1985) ===
Linje 160:
Teksterne blev i begyndelsen skrevet i fællesskab omkring et bord, hvor Hardinger ofte havde lavet melodien på forhånd.<ref name="fortæller78">{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=xwJJs7vjp5U |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 78'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=[[YouTube]] |accessdate=21. maj 2019 |date=4. juni 2010}}</ref> Bundesen tog noter, men valgte i mange tilfælde den endelige tekst, fordi det var vigtigt for ham, at den skulle "være sangbar", da det var ham, der skulle synge den.<ref name=2017a,45:00-45:10>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=40:50-42:00}}.</ref> På mange af de første plader var det især Bundesen, Nielsen, Christensen og Hardinger, der lavede.<ref name=2017a,40:50-42:00>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=45:00-45:10}}.</ref> Nogle sange blev til på meget kort tid, som bl.a. "Den røde tråd", som Hardinger og Nielsen skrev melodi til, mens Bundesen og Nielsen forfattede teksten på omkring 10 minutter,<ref name=ærligttalt3,almen/><ref name="fortæller78"/> og "Midsommersangen", hvor gruppen havde teksten fra [[Holger Drachmann]]s "[[Midsommervisen]]", men hvor melodien blev skrevet på omkring 30 minutter,<ref name="midsommerhistorie"/> mens andre sange tog meget lang tid at færdiggøre, som bl.a. "Askepot" der tog omkring et år, fordi de ikke kunne finde en passende afslutning.<ref name=ærligttalt3,almen/><ref name="shubiderdur"/><ref>{{cite web |url= https://www.youtube.com/watch?v=WKaCgAY4GnU |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 9'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=YouTube |accessdate=21. maj 2019 |date=9. juli 2010}}</ref>
Gruppen fik hurtigt etableret en stil, der var kendetegnet af korarrangementer,<ref name=2017a,46:00-46:40/><ref name="TanketorskYoutube"/><ref name=
=== Inspiration ===
Linje 171:
Bundesens store idol var [[Elvis Presley]],<ref name="30årmedShub"/> mens Hardinger havde [[Chuck Berry]] som forbillede.<ref name="30årmedShub"/> Særligt på de første plader lånte bandet også ideer fra [[The Eagles]].<ref name="tilgivet"/><ref name=2017a,46:00-46:40/> Blandt øvrige inspirationskilder har gruppen bl.a. nævnt [[Allman Brothers]],<ref name="tilgivet"/> [[The Beach Boys]],<ref name="tilgivet"/> [[The Beatles]],<ref name="shub2"/> [[Bee Gees]],<ref name="historien1979"/> [[Steely Dan]],<ref name="tilgivet"/> og The Eagles.<ref name="tilgivet"/><ref name=2017a,46:00-46:40/>
Bundesen og Hardinger havde begge været inde og se The Beatles koncert i [[KB Hallen]] den 4. juni 1964,<ref name="shub2"/> og den havde i høj grad præget navnlig Hardinger, idet han før koncerten havde haft en plan om at blive læge eller dyrlæge, men oplevelsen fik ham til at ville leve af at spille i band.<ref name=
I starten af gruppens karriere brugte de en række af deres idolers sange som basis for deres danske undersættelser, men Shu-bi-dua har også skrevet numre om nogle af dem; om [[The Beatles]] skrev de sangen "Nappa og nylon" på ''[[Shu-bi-dua 4]]'' (1977)<ref name="bttilgiver"/><ref>{{cite web |url=https://litteratursiden.dk/anmeldelser/beatles-af-mauri-kunnas |title=BEATLES AF MAURI KUNNAS |publisher=[[litteratursiden.dk]] |accessdate=18. juni 2019 |author=Maria Guldager Rasmussen |date=26. november 2014}}</ref> og Bee Gees fik nummeret "Brdr. Gebis" fra ''[[Shu-bi-dua 6]]'' (1979).<ref>{{cite web |url=http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-50537947:video-de-st%C3%B8rste-hits-med-bee-gees.html |title=VIDEO: De største hits med Bee Gees |publisher=[[TV 2]] |accessdate=18. juni 2019 |author=Michael Rathje |date=21. maj 2012}}</ref> De har også forsøgt sig med [[parodi]]er eller efterligningerne af andre danske kunstnere som [[Kim Larsen]] i sangen "Lige ud af landevejen"<ref name="a-dur"/> og [[C.V. Jørgensen]] i sangen "Jeg bli'r så deprimeret".<ref name="shub13'eren"/>
Linje 187:
Gruppen var med til at bringe rockmusik ind på dansktophitlisten,<ref name="videnskab,fedrock"/> og i 1992 var det Shu-bi-duas sang "Sexchikane", der var årets mest populære sange på denne hitliste.<ref name="dansktop">{{cite web|author=Jan Kørner|title=Der er guld på toppen af dansk pop|work=[[BT]]|date=4. januar 2000}}</ref>
Selvom [[rock]] var gruppens hovedfokus begyndte de også at skrive mere [[pop]]pede numre i takt med, at de højere grad producerede deres egne kompositioner. Shu-bi-dua har dog også indspillet numre i en lang række andre stilarter og [[musikgenre]]r<ref name="TanketorskYoutube"/><ref name="logofil,s.10"/> heriblandt [[blues]] ("Tynd blues"<ref name="videnskab,fedrock"/><ref>
== Anerkendelse ==
Linje 359:
=== Andre medier ===
* {{wikicite|ref={{harvid|Blauenfeldt|Overbjerg|2003}}|reference=[[Jens Blauenfeldt|Blauenfeldt, Jens]]; [[Lotte Overbjerg|Overbjerg, Lotte]] (2003). ''[https://www.youtube.com/watch?v=CsRnRr8JDRs Shu-Bi-Dua - Tanketorsk eller Stjerneskud]''. [[DR]].}}
* {{wikicite|ref={{harvid|Rachlin|Bundesen|2017a}}|reference=[[Dan Rachlin|Rachlin, Dan]]; [[Michael Bundesen|Bundesen, Michael]] (2017a). ''[https://www.dr.dk/radio/p5/aerligt-talt-shubiduas-historie-fortalt-af-michael-bundesen/aerligt-talt-shubiduas-historie-fortalt-af-michael-bundesen-1-5 Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 1:5]''. [[DR]].}}
* {{wikicite|ref={{harvid|Rachlin|Bundesen|2017b}}|reference=Rachlin, Dan; Bundesen, Michael (2017b). ''[https://www.dr.dk/radio/p5/aerligt-talt-shubiduas-historie-fortalt-af-michael-bundesen/aerligt-talt-shubiduas-historie-fortalt-af-michael-bundesen-2-5 Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 2:5]''. DR.}}
Line 365 ⟶ 366:
* {{wikicite|ref={{harvid|Rachlin|Bundesen|2017e}}|reference=Rachlin, Dan; Bundesen, Michael (2017e). ''[https://www.dr.dk/radio/p5/aerligt-talt-shubiduas-historie-fortalt-af-michael-bundesen/aerligt-talt-shubiduas-historie-fortalt-af-michael-bundesen-5-5 Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 5:5]''. DR.}}
* {{wikicite|ref={{harvid|Køster-Rasmussen|2016}}|reference=Køster-Rasmussen, Janus (2016). ''[https://www.dr.dk/tv/se/shu-bi-dua/historien-om-det-originale-shu-bi-dua/temaloerdag-fluer-i-koedbyen#!/ Fluer i Kødbyen - Historien om det originale Shu-Bi-Dua]''. DR.}}
* {{wikicite|ref={{harvid|Mørch|2018}}|reference=[[Mørch, Charlotte]]; Hardinger, Michael (2018). ''[https://www.dr.dk/radio/p5/mig-og-musikken-6/mig-og-musikken-michael-hardinger Mig og Musikken: Michael Hardinger]''. DR.}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.shubidua.dk/ Shu-bi-dua officiel hjemmeside]
* [http://www.shubidua.nu/ Shu-bi-dua uofficiel hjemmeside]
{{Shu-bi-dua}}
| |||