Versionen fra 13. maj 2019, 09:43 redigér Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 160.471 edits m →‎Eksterne henvisninger: fix iw ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. jul. 2019, 21:00 redigér fjern redigering PHE77 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 43.772 edits m retter wikilink Gå til næste forskel →
Linje 74: [[Fil:Hommage of Edward I to Philippe le Bel.jpg\|thumb\|[[Edvard 1. af England]] (knælende) sværger troskab til [[Philip 4. af Frankrig]] (siddende), 1286. Som [[hertug af Aquitaine]] var Edvard blandt den franske konges [[vasal]]ler.]] Det [[Angel-normannere\|anglo-normanniske]] dynasti, der havde hersket over England siden [[~~Den normanniske~~Normanniske erobring af England\|den normanniske erobring]] i 1066, uddøde, da [[Henrik 2. af England\|Henrik]], søn af [[Geoffrey Plantagenet, greve af Anjou\|Geoffrey af Anjou]] og [[kejserinde Matilda]] og oldebarn af [[Vilhelm Erobreren]], blev den første af de [[angevinkonger i England\|angevinkongerne i England]] i 1154 under navnet Henrik 2.<ref name=bartlett22>{{harvnb\|Bartlett\|2000\|p=22}}</ref> Angevinkongerne regerede direkte over [[Angevinimperiet\|mere fransk territorium]] end kongerne af Frankrig. De skulle dog stadig sværge troskab til den franske konge for disse territorier. Fra 1000-tallet var der selvstyre i dem, hvilket i praksis neutraliserede problemet.<ref name=bartlett17>{{harvnb\|Bartlett\|2000\|p=17}}</ref>P [[Johan af England]] arvede Angevin fra [[Richard 1. af England\|Richard 1.]]. [[Philip 2. af Frankrig]] udnyttede bevidst Johans svaghed, både juridisk og militært, og i 1204 lykkedes det at beherske størstedelen af det tidligere Angevin. Efter Johans styre blev de engelske konges besiddelser på kontinentet som [[hertug af Aquitaine]] (Guyenne) begrænset til provinsen [[Gascogne]] efter [[slaget ved Bouvines]] (1214), [[Saintongekrigen]] (1242) og til slut [[Saint-Sardoskrigen]] (1324).<ref name=ehistory>{{harvnb\|Gormley\|2007}} [http://ehistory.osu.edu/osu/archive/hundredyearswar.cfm?CFID=12106913&CFTOKEN=48989585&jsessionid=463076a37003e50bfe0063343a5d3c64687b eHISTORY] Ohio State University</ref> Linje 254: === Historisk betydning === Den franske sejr markerede afslutningen på en lang ustabil periode, der var indledt med [[Normanniske erobring af England\|den normanniske erobring af England]] (1066), hvor [[Vilhelm Erobreren]] tilføjede "konge af England" til sin titel som hertug af Normandiet blev vasal af den ligeværdige konge af Frankrig.<ref>[https://books.google.com/books?id=zKvKDAAAQBAJ&printsec=frontcover&dq=The+French+in+London:+From+William+the+Conqueror+to+Charles+de+Gaulle&hl=fr&sa=X&ved=0ahUKEwjkn7_W_9TQAhXGnRoKHXykAvkQ6AEILDAA#v=onepage&q=The%20French%20in%20London%3A%20From%20William%20the%20Conqueror%20to%20Charles%20de%20Gaulle&f=false Isabelle Janvrin, Catherine Rawlinson, The French in London: From William the Conqueror to Charles de Gaulle, p.15]</ref> Da krigen sluttede, stod England berøvet sine besiddelser på kontinentet (undtagen byen Calais). Krigen ødelagde den engelske drøm om et samlet monarki og medførte, at alt fransk blev kastet bort i England, bortset fra det [[Angelnormanniske sprog\|franske sprog i England]]. Det havde været den herskende klasses sprog siden den normanniske erobring og havde efterladt mange spor i engelsk ordforråd. Engelsk var blevet det officielle sprog i 1362, og man gik bort fra fransk som undervisningssprog i 1385.<ref>[https://books.google.com/books?id=zKvKDAAAQBAJ&printsec=frontcover&dq=The+French+in+London:+From+William+the+Conqueror+to+Charles+de+Gaulle&hl=fr&sa=X&ved=0ahUKEwjkn7_W_9TQAhXGnRoKHXykAvkQ6AEILDAA#v=onepage&q=The%20French%20in%20London%3A%20From%20William%20the%20Conqueror%20to%20Charles%20de%20Gaulle&f=false Isabelle Janvrin, Catherine Rawlinson, The French in London: From William the Conqueror to Charles de Gaulle, p.16]</ref>

Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner