Den sorte død: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) retter fejl i cite-skabeloner |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 2:
'''Den sorte død''' var en [[pandemi]] af historisk [[pest]] i midten af [[14. århundrede|1300-tallet]].<ref name="salmonsen">{{runeberg.org|salmonsen|2|6|0662.html Den sorte død}}</ref>
Pandemien angreb [[Messina]] i [[1347]], og ''Den sorte død'' spredtes herefter med stor hast op gennem [[Europa]].
Ud fra de sparsomme kilder og det begrænsede talmateriale antages det, at følgerne af pandemien var at omkring ca. 1450 var folketallet i Europa reduceret til mellem en tredjedel og halvdelen af
Efter ''Den sorte død'' hærgede pest Europa de næste århundreder, men mindre hårdt.<ref name="DenStoreDanske" />
Efter alt at dømme var bakterien ''[[Yersinia pestis]]'' højst sandsynligt årsagen til pandemien.
Linje 30:
== Historisk gennemgang ==
[[Fil:Bubonic plague map.PNG|thumb|Kort over pestens spredning ved det første udbrud i Europa.]]
I [[1331]] brød der pest ud i [[Hubei-provinsen]] centralt i [[Kina]]. Kilden var sandsynligvis en latent smitte blandt små[[gnavere]] i [[Yunnan]] og [[Burma]], 800 km længere mod syd. De næste tyve år spredte smitten sig til resten af Kina. At dømme efter folketællinger omkom mindst 20 millioner. [[Kamel]]karavanerne langs [[Silkevejen]] bragte smitten mod vest. I [[1346]] var pesten nået frem til den mongolske hær, der belejrede den [[Genova|genovesiske]] havneby Kaffa på [[Krim]] (nu Feodosija).<ref>Cyril Aydon: ''Menneskets historie'' (s. 157), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-02-30383-9</ref> Belejringen blev afbrudt af pestens voldsomhed, og mongolerne fortrak. Men nu brød sygdommen ud inde i byen, og i [[panik]] satte de overlevende kurs mod hjemlandet. Da de sejlede ind i Messinas havn i oktober 1347, tog de smitten med til Europa.
Sygdommen kom ifølge et [[sagn]] til Danmark i [[1349]] med et norsk skib, der kom fra [[England]], og som strandede i det nordlige [[Jylland]], da hele besætningen var død. I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og det antages, at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten. I [[Roskilde Stift]] var der 20 år efter stadig 98 gårde og møller og 71 huse, der stod tomme. Da [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]] i [[1357]] byggede et slot i [[Randers]], var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede [[sogn]]e.<ref name="salmonsen"/>
Linje 50:
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2011/08/110829173751.htm Universitaet Tübingen (29. august 2011). Black Death bacterium identified: Genetic analysis of medieval plague skeletons shows presence of Yersinia pestis bacteria. ScienceDaily] Citat: "..."That indicates that at least this part of the genetic information has barely changed in the past 600 years," says Krause..."Without a doubt, the plague pathogen known today as Y. pestis was also the cause of the plague in the Middle Ages," says Krause..."</ref>
Enkelte forskere har stillet spørgsmålstegn ved den traditionelle forklaring på Den sorte død.
Første gang bakteriologen J. F. D. Shrewsbury i 1970; senere biologen Graham Twigg i 1985 og historikeren David Herlihy i 1997.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>
Susan Scott og Christopher Duncan argumenterede i deres bog fra 2004, ''Return of the Black Death'' at en [[Virus (biologi)|virus]] var årsagen.<ref>{{Cite journal
Linje 82:
Det var særlig skæbnesvanger for [[jøder]]ne, og der forekom en voldsom [[jødeforfølgelse|forfølgelse]] af [[jødisk]]e indbyggere i Europas lande.
Men også andre befolkningsgrupper blev ramt. I [[Katalonien]] fik tiggere skylden.
Rygtet om giftsammensvægelsen kan have opstået i [[Provence]] i foråret 1348.
I et brev den 27. april 1348 skrev den flamske [[kannik]] Louis Heyligen fra det pavelige [[hof]] i [[Avignon]], at folk, fundet med mistænkeligt pulver, var blevet brændt på bålet.
I påsken samme år skete en [[massakre]] på det jødiske samfund i [[Toulon]], måske som følge af beskyldninger om giftsammensvægelse.
Linje 117:
}}</ref>
Idéen om isolation af syge er gammel og findes i det [[Gamle Testamente]].
Isolation blev også brugt i forbindelse med Den sorte død.
Således påbød visconte [[Bernabo af Reggio]] i [[Italien]] i [[1374]] at pest-ramte skulle forvises fra byen.
Idéen om [[karantæne]] opstod i [[Dubrovnik]], det daværende [[Ragusa]], da byens store råd i [[1377]] bestemte at personer der kom fra pest-ramte områder skulle være i isolation i en måned før de kunne komme ind i byen.
Fra Dubrovnik spredte karantæne-reglen sig til [[Marseilles]], [[Venedig]], [[Pisa]] og [[Genoa]] i løbet af de næste 80 år, og isolationsperioden blev udvidet til 40 dage.<ref>{{Cite journal
| author = Paul S. Sehdev
Linje 129:
== Sociale og økonomiske eftervirkninger ==
I tiden op til epidemien havde [[Europa]] oplevet en hidtil uset befolkningstilvækst, dertil det var nået mætningspunktet, [[arbejdsløshed]]en var som konsekvens heraf stor, og [[godsejer]]ne sad i en gunstig position, da de kunne fastlægge [[bonde|bøndernes]] løn og arbejdsbetingelser, som det passede dem. Men da den sorte død med ét rev en kæmpe del af befolkningen væk, ændredes datidens økonomiske forhold fuldstændigt. Der var udpræget mangel på [[arbejdskraft]] og [[kornpriser]]ne faldt sammen med [[efterspørgsel|efterspørgslen]].
[[Godsejer]]ne havde to muligheder for at bevare kontrollen med jorden;
Linje 137:
Udviklingen i forholdet mellem godsejerne og bønderne forløb derfra forskelligt fra land til land, men generelt blev forholdene især forværret for bønderne i områder med få eller ingen byer, da de ikke kunne flygte til byerne og finde arbejde – dvs. hovedsagligt [[Østeuropa]].
Flere af Danmarks egne i tiden efter ''Den sorte død'' havde mange [[ødegård]]e, for eksempel,
da [[Dronning Margrethe I]] overtog [[Brøndum hovedgård]] i [[Slet herred]] i [[1401]] lå 34 ud af 48 gårde øde.<ref>{{Cite journal
| author = [[C. A. Christensen]]
Linje 148:
}}</ref>
I Danmark sås også et fald i [[jordrente]]n, for eksempel fik Århus domkapitels gods i [[1427]] fra 17% til 44% af ydelserne i byerne [[Hinnerup]], [[Kasted]] og [[Kysing]] i forhold til årene omkring [[1315]].
Jordrentefaldet og ødelægningen er forklaret med et fald i befolkningstallet.
Skønt nogle historikere har ment at der var nedgang i befolkningstallet før Den sorte død har historikeren [[Erik Ulsig]] argumenteret for at Den sorte død har haft en helt afgørende betydning.<ref>{{Cite journal
| author = [[Erik Ulsig]]
Linje 212:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77505.pdf Bodil Rørdam Thomsen: Mellemitaliensk byhistorie i højmiddelalderen (CA. 1000-CA. 1350) (Historisk Tidsskrift, Bd. 12, rk. 5; 1971)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0006-PDF/hto_15rk_0006_76895.pdf Erik Ulsig: Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14. århundrede (Historisk Tidsskrift, Bd. 15, rk. 6; 1991)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0019-PDF/ho_nrk_0019_74172.pdf Erik Ulsig: Engelsk samfundskrise i senmiddelalderen? (Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 19; 1991)]
{{Commonskat|Black Death}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Bakteriesygdomme]]
| |||