Kalksten: Forskelle mellem versioner

[[Fil: StevnsKlint.jpg|thumb|[[Stevns Klint]] i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid [[skrivekridt]] og herover lysgrå [[bryozokalk]] i bølgede banker, hvis form markeres af mørke [[Flint|flintlagflint]]lag.]]

[[FileFil:Pamukkale 12.jpg|thumb|[[Frådsten|Travertin]]-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet.]]

'''Kalksten''' eller '''kalk''' (tidligere også kaldet '''limsten''',<ref>{{ODS|limsten}}, hentet 15. juni 2019.</ref><ref>I "[https://kalklandet.dk/viden/kalkens-kulturhistorie/forskning/kridtstens-og-kalkstenshuse Kridtstens- og kalkstenshuse]" på ''kalklandet.dk'' skrives: ''"Lige siden middelalderen er 'limstenen' blevet brudt til bygningsmaterialer, der har sat deres præg på landsdelens arkitektur og byggeskik..."''</ref> jf. engelsk ''limestone''<ref>https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/definition/english/limestone?q=limestone</ref>) er en [[Sediment|sedimentær bjergart]], i visse tilfælde dannet ved uorganisk udfældning, fx kildekalk eller [[frådsten]], men som oftest opbygget af skaldele fra havlevende organismer såsom [[muslinger]], [[snegle]], [[Koraldyr|koraller]], [[Foraminifer|foraminifererforaminifer]]er og [[Kalkflagellater|kokkoliter]]. Kalksten består langt overvejende af [[Carbonat|karbonat]]-[[Mineral|mineralernemineral]]erne [[calcit]] eller [[aragonit]]. Kalksten kan dannes i en række forskellige [[Geologi|geologiskegeologi]]ske aflejringsmiljøer, fx fra [[Koralrev|revdannende koraller]] eller [[Mosdyr|bryozoer]] på lavt vand eller fra aflejring af [[Kalkflagellater|fritsvævende kalkskallede alger]] på dybere vand, som det fx kendes fra [[skrivekridt]].

Kalksten forekommer hyppigt på alle kontinenter og udgør omkring 10% af alle sedimentære bjergarter. Kalksten anvendes til en lang række formål, fx som bygningsmateriale ved [[Bygge- og anlægsvirksomhed|bygning af huse og veje]], som råstof ved [[Cement|cementfremstillingcement]]fremstilling, som hvidt farvestof i fx [[tandpasta]], [[maling]] og [[papir]], og til jordforbedring. Desuden indvindes en betragtelig del af [[Fossilt brændstof og brændsel|fossile brændsler]] fra kalkstenslag, fx i [[Nordsøolie|Nordsøen]].<ref name=":0">H.J. Styhr Petersen, Martin Sønderholm: "[http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Sedimentologi/kalk: kalk]" i ''[[Den Store Danske Encyklopædi|Den Store Danske]]'', Gyldendal. Hentet 8. juni 2019.</ref> Kalksten indeholder store mængder CO₂ og er derfor et vigtigt [[kulstoflager]] mht. [[global opvarmning]].<ref>{{cite web|title=Carbon-capture Technology To Help UK Tackle Global Warming|date=27. juli 2007|work=ScienceDaily|url=https://www.sciencedaily.com/releases/2007/07/070727091001.htm}}</ref>

== Sammensætning ==

Kalksten består oftest af tre hovedkomponenter:<ref name=":0" />

Langt de fleste kalksten er dannet ved biologisk aktivitet i havet, især på lavt vand i subtropisk eller tropisk klima, hvor temperatur, lysforhold og næringstilførsel er mest gunstige for kalkproducerende organismer, men de kan også dannes i koldt vand i tempereret klima. Ofte er de dannet ved vækst på stedet som fx i skalbanker og rev, i Danmark således koralkalk kendt fra Faxe kalkbrud og bryozokalk kendt fra bl.a. Stevns Klint. Kalk kan også aflejres på dybt vand, som finkornet kalkslam.<ref name=":0" />

== Forekomst ==

=== Danmark ===

Kalksten fra [[Kridt (geologisk periode)|Kridt]] og [[Palæogen]] er vidt udbredt i den danske undergrund og findes bl.a. blottet som [[bryozokalk]] ved Bulbjerg i Thy og i klinterne på Møn ([[skrivekridt]]) og Stevns (skrivekridt og bryozokalk), samt som skrivekridt i de store, åbne brud ved Aalborg og som koralkalk ved Fakse. Palæozoiske kalksten findes blottet på [[Bornholms geologi|Bornholm]], mens der i resten af landet mange steder på stor dybde findes tykke kalkaflejringer fra Perm.<ref name=":0" />

== Anvendelse ==

Kalkstens vigtigste anvendelser som råstof er til fremstilling af cement og som [[læsket kalk]] til fremstilling af [[mørtel]]. Anvendelse af [[kalkmørtel]] ved byggeri kendes mange steder fra omkring 1000 f.Kr. Kalk anvendes desuden som fyldstof i fx [[papir]], [[gummi]], [[maling]] og [[Tablet|tablettertablet]]ter og er en af råvarerne til fremstilling af [[glas]]. Det anvendes også som slaggedanner i stålfremstilling. Mange tekniske anvendelser beror på, at kalk er det billigste råstof for basiske forbindelser, idet [[Brændt kalk|brændt]] og [[læsket kalk]] begge er basiske. Inden for teknisk kemi anvendes kalk som leverandør af carbonationer til soda både i den tidligere anvendte Leblanc-proces og den nu anvendte Solvay-proces. I vandrensning kan den forbigående hårdhed fjernes med calciumhydroxid, idet der dannes bundfald af [[calciumcarbonat]] (kedelsten). Afsvovling af røggas kan foretages med kalkmælk, der er en suspension af læsket kalk i vand. Kalkmælk anvendes også til hvidtning. Sukkersaft renses ved tilsætning af læsket kalk, hvorved der dannes calciumsalte af sucrose; sukkeret frigøres igen med kuldioxid. Kalkmel (formalet kalk) anvendes som fyldstof ved brug af det sprængfarlige [[ammoniumnitrat]] som [[gødning]]. I landbruget anvendes kalk pga. sine basiske egenskaber mod forsuring, såkaldt [[jordbrugskalk]]. Brændt kalk og læsket kalk anvendes ved fx vejbyggeri til at forbedre bæreevnen af lerholdig jord, såkaldt kalkstabilisering.<ref name=":0" />

== Se også ==

== Referencer ==

== Litteratur ==

* {{wikicite|ref={{harvid|Larsen|2006}}|reference=Gunnar Larsen (red., 2006): ''Naturen i Danmark''. Geologien, Gyldendal, 549 sider, ISBN 87-02-03027-6 (2. udgave 2012, 552 sider, ISBN 978-87-02-13301-1).}}