Ærkeengle indtager i englenes rangorden en særstilling. Efter forskellige traditioner er de tre, fire eller syv og står nærmest Guds trone. Ifølge Dionysios Areopagitas angelologi indtager de dog den næstnederste plads, over de almindelige engle.

Paolo de Matteis: Bebudelsen (1712), Saint Louis Art Museum. Ærkeenglen Gabriel bebuder, at Maria skal føde Guds søn

Efter klassisk tradition er der tre (undertiden fire) ærkeengle: Michael, Gabriel og Rafael (til tider også Uriel).

Ordets kommer fra det græske αρχάγγελος archangelos, af αρχη arkhē, "chef", "første" + άγγελος, angelos "budbringer".

Syv ærkeengle redigér

Systemet med syv ærkeengle er en gammel tradition i Abrahamitiske religioner. Den tidligste omtale er i Enoks bog, en af de gammeltestamentlige pseudepigrafer (Apokryfe skrifter). Her opstilles forskellige sammenhænge hvor der nævnes syv ærkeengle.

Enoks bog Michael Gabriel Rafael Uriel Raguel Zerakiel Remiel
Dionysios Areopagita Michael Gabriel Rafael Uriel Chamuel Jophiel Zadkiel
Pave Gregor 1. Michael Gabriel Rafael Uriel Simiel Orifiel Zachariel
De ortodokse kirker Michael Gabriel Rafael Uriel Selaphiel Jegudiel Barachiel

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.