Óli Jacobsen

færøsk politiker, fagforeningsformand og forfatter

Óli Emil Jacobsen (født 21. august 1943 i Kalundborg) er en tidligere færøsk fagforeningsleder og politiker.

Han blev født i Danmark af færøske forældre, og bor i Tórshavn.[1] Efter folkeskolen drog han til søs. Han blev valgt til bestyrelsesmedlem i Føroya Fiskimannafelag i 1966 og til formand i 1971.[2] Han sad som formand uafbrudt helt frem til 2007, da han tabte et valg om formandposten, efter at have fået færre stemmer end både Jan Højgaard og Dan R. Petersen i en urafstemning.[3]

Politisk karriere redigér

I 1990erne var Jacobsen blandt lederne i Verkamannafylkingin, et protestparti med rødder i fagbevægelsen som brød med Javnaðarflokkurin under den færøske bankkrise. Han var valgt til Lagtinget fra Eysturoy 1994–98, minister for erhvervs-, arbejds- og justitssager i Edmund Joensens første regering 1994–95 samt minister for social-, sundheds-, arbejds- og justitssager i Edmund Joensens anden regering fra marts til maj 1998.[1][4]

Forfatterskab redigér

Jacobsen har skrevet flere bøger og har i flere år haft en lokalhistorisk spalte i Sosialurin.[5][6] Han var redaktør af FF Blaðið, som er en avis som ejes af Føroya Fiskimannafelag. Han skrev selv de fleste af artiklerne i bladet i den tid han var formand for fagforeningen.

Jacobsen har udgivet bogen Daniel J. Danielsen and the Congo: Missionary Campaigns and Atrocity Photographs, som beskriver historien om den færøske missionær Daniel J. Danielsen.[7] Danielsen var missionær i Congo Fristaten, og arbejdede sammen med irske Roger Casement om at afsløre slavelignende forhold og andre overgreb mod den congolesiske befolkning.

I august 2015 udkom bogen "Kjølbro - Lív og virki" om rederen og erhvervsmanden Jógvan Frederik Kjølbro, hvis virksomhed endnu i dag er en af Færøernes største og bærer hans navn J.F. Kjølbro. Kjølbro var også politiker og var med til at etablere Norðoya Sparikassi og Sjóvinnubankin. Han var også aktiv i Brøðrasamkoman (Plymouthbrødrene).[8]

Referencer redigér

  1. ^ a b Dahl, Árni (2002). "Óli Emil Jacobsen". Løgtingið 150 – Hátíðarrit (færøsk). Vol. 2. Tórshavn: Løgtingið. s. 295.
  2. ^ Valdimarsson, Sigurjón (1986), "Enginn peningaskortur. Rabbað við Óla Jacobsen í Færeyjum", Sjómannablaðið Víkingur (islandsk), vol. 48, no. 1-2, s. 8
  3. ^ "Jan Højgaard nýggjur formaður í Fiskimannafelagnum" (færøsk). Nes kommuna. 31. januar 2007. Hentet 27. april 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Føroya løgmenn og landsstýri síðan 1948" (færøsk). Løgmansskrivstovan. Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 27. april 2015.
  5. ^ "snar.fo - Fjølmiðlar (Massemedier), efter Birgir Kruse, udgivet i 2007, side 23" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 9. september 2015.
  6. ^ Simonsen, Heri (21. august 2013). "Óli Jacobsen fyllir 70 ár í dag" (færøsk). in.fo. Hentet 27. april 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ "www.olijacobsen.com". Hentet 7. maj 2015.
  8. ^ olijacobsen.com - STÓR BÓK ÚT UM KJØLBRO