M15 adrianhjelm (fransk: Casque Adrian) var en kamphjelm, udleveret til brug i den franske hær under 1. verdenskrig. Det var den første standardhjelm i den franske hær og blev designet da millioner af franske tropper blev engageret i skyttegravskrig og sår i hovedet blev hyppige på slagmarken. Den introduceredes i 1915 og var den første moderne stålhjelm[1]. Den tjente som grundlag for hjelme i mange hære et godt stykke ind i 1930'erne. Hjelmen var oprindeligt beregnet til infanterister, men blev i modificeret form også brugt i kavaleriet og hos kampvognsbesætninger. En efterfølgende udgave, M26, blev anvendt under 2. verdenskrig.

Fransk M15 Adrian infanterihjelm.

Formen kendes også fra kedelhjelme, der blev brugt over hele Europa i middelalderen.

Referencer redigér

  1. ^ "Croatian Infantry Helmets" (engelsk). militaryheadgear.com. Hentet 20. september 2011.
 Spire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.