Den lilletyske løsning

Den lilletyske løsning (på tysk Kleindeutsche Lösung) er navnet på en model for en tysk nationalstat, som blev diskuteret i 1800-tallet, hvor Tyskland bestod af en lang række små og store konge- og fyrstedømmer. I forbindelse med bestræbelserne på at samle de tyske stater gik diskussionen på, om man skulle tilstræbe en stortysk løsning (med Østrig) eller en lilletysk (uden Østrig).

Den lilletyske løsning (≈tysk nationalstat uden Østrig) blev realiseret med det tyske kejserrige (1871-1918).

Diskussionen om de to løsninger må ses på baggrunden af den tyske dualisme med de to tyske storstater Østrig og Preussen, der konstant kæmpede med hinanden om indflydelse i de tyske områder og Centraleuropa. Østrig favoriserede den stortyske løsning, mens Preussen foretrak en lilletysk løsning uden det katolske Østrig. Diskussionen om en lilletysk eller stortysk løsning prægede også debatterne i Frankfurterparlamentet, som blev etableret som følge af Martsrevolutionen i 1848.

Den lilletyske løsning blev realiseret efter de tyske samlingskrige (den dansk-tyske krig 1864, den preussisk-østrigske krig 1866 og den tysk-franske krig 1871) med dannelsen af det Tyske Kejserrige under preussisk hegemoni i 1871.