Egyptens nye hovedstad

byplanlægningsprojekt i Egypten
Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.

Egyptens nye hovedstad eller Ny administrativ hovedstad er et egyptisk byplanlægningsprojekt, hvori man vil anlægge Egyptens kommende hovedstad, bare 45 km uden for Kairo. Projektet blev fremlagt af den daværende egyptiske boligminister Moustafa Madbouly på en økonomisk udviklingskonference i Sharm el-Sheikh den 13. marts 2015.[1][2]

Egyptens nye hovedstad
العاصمة الإدارية الجديدة
Overblik
Land Egypten Egypten
Grundlagt 2015 Rediger på Wikidata
Telefonkode 02 Rediger på Wikidata
Demografi
 - Areal 714 km²
Andet
Tidszone +2 (EET)
Hjemmeside thecapitalcairo.com
Oversigtskort

En konkurrence blev lanceret på den nye hovedstads hjemmeside, for at vælge byens navn og logo. Derfter udvalgte den egyptiske regering en jury af specialister, der skulle evaluere de indsendte forslag og bestemme det bedste blandt alle forslagene. Hvad byens navn bliver, vides endnu ikke (pr. januar 2021), men navnet Wedian har været oppe som en af de foretrukne forslag.

Byen er placeret 45 kilometer øst for Kairo, lige uden for den ene af Kairo-ringvejene i et stort set uudviklet område og ørken på vej mod havnebyen Suez. Ifølge planerne bliver byen den nye administrative og finansielle hovedstad i Egypten, hvor de vigtigste regeringsafdelinger og ministerier, såvel som udenlandske ambassader skal have til huse. På et samlet areal på 700 kvadratkilometer forventes det at byens befolkning bliver på 6,5 millioner mennesker, selvom det anslås at stige til syv millioner.[3][4] Byen planlægges med en park i centrum, som er dobbelt så stor som New Yorks Central Park. En elektrificeret jernbane skal forbinde byen med Kairo, samt med en ny international lufthavn.[5][6][7] Derudover vil der blandt andet blive bygget 2000 skoler, 700 hospitaler, 1250 moskéer og kirker, forskningscentre, læreanstalter samt 4,2 mio. kvadratmeter store indkøbscentre og en forlystelsespark.[8]

Officielt var en væsentlig årsag til projektets gennemførelse at lindre og aflaste overbelastning i Kairo, som allerede er en af verdens mest overfyldte byer, og fordi befolkningen i Kairo forventes at blive fordoblet i de næste par årtier.[9][10]

Referencer redigér

  1. ^ "Egypt plans new capital adjacent to Cairo". Al Jazeera. 15. marts 2015. Hentet 28. januar 2021.
  2. ^ "Vanvidsprojekt: Bygger ny hovedstad midt i ørkenen for 300 mia. kr". B.T. 5. december 2017. Hentet 28. januar 2021.
  3. ^ "Egypt to build new administrative and business capital". BBC News. 13. marts 2015.
  4. ^ Walker, Brian (16. marts 2015). "Egypt unveils plan to build glitzy new capital". CNN. Hentet 16. oktober 2016.
  5. ^ "First Glimpse At Egypt's New Capital City". 13. marts 2015.
  6. ^ Kingsley, Patrick (16. marts 2015). "A new New Cairo: Egypt plans £30bn purpose-built capital in desert" – via The Guardian.
  7. ^ "Indbyggertallet boomer: Egypten vil bygge ny hovedstad øst for Kairo". DR. 14. marts 2015. Hentet 28. januar 2021.
  8. ^ "Komplet vanvid: Bruger 300 milliarder på ny hovedstad". Ekstra Bladet. 6. december 2017. Hentet 28. januar 2021.
  9. ^ "New capital to cut Cairo overcrowding". The National.
  10. ^ "So why is Egypt building a new capital city right next to Cairo?". CityMetric. New Statesman. 19. marts 2015. Hentet 16. oktober 2016.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om Egyptens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.