Erik Glosimodt

norsk arkitekt

Erik Waldemar Glosimodt (født 19. december 1881 i Oslo, død 19. september 1921 i Trondheim[1]) var en norsk arkitekt.

Erik Glosimodt
Personlig information
Født 19. december 1881
Oslo
Død 19. august 1921
Trondheim
Nationalitet Norsk

Glosimodt studerede først under Herman Major Schirmer ved Den kongelige Tegneskole i Oslo og blev gennem denne påvirket af byggeskikken i landområderne i Østlandet.[1] Han gik også på Kunstakademiet i København. Som uddannet arkitekt arbejdede Glosimodt hos Ole Sverre fra 1904 til 1907. Derefter var han i København, hvor han blandt andet tegnede Palace Hotel i København sammen med Anton Rosen. Tilbage hos Sverre medvirkede han ved ombygningen af Grand Hotel.[1]

I 1911 etablerede han sit eget firma i Oslo. Han vandt konkurrencen om Sparebanken i Haugesund i 1913. Omtrent samtidig fik han den opgave, der nok har gjort ham mest kendt: en række stationer på Dovrebanen: Fokstua, Vålåsjø, Hjerkinn, Kongsvoll og Drivstua, alle i national stil og med barok- og rokokoornamentering.[1]

Glosimodt tegnede også flere mindre stationer i hovedstaden, på Holmenkollbanen og Ekebergbanen. Desuden tegnede han kiosker for kioskfirmaet Narvesen, blandt andet den der stadig står på hjørnet af Karl Johans gate og Rosenkrantz' gate.

Glosimodt omkom i jernbaneulykken Nidareid-ulykken i 1921.[1]

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ a b c d e Erik Glosimodt Arkiveret 31. januar 2016 hos Wayback Machine af Axel Chr. Mykleby, Norsk biografisk leksikon. Sidst kontrolleret 10. november 2015.