Ferdinand Hérold

fransk komponist

Ferdinand Hérold (født 28. januar 1791, død 19. januar 1833)[3] var en fransk komponist, pianist og violinist. Han er mest kendt sin ballet La fille mal gardée og ouverturen til operaen Zampa.[4]

Ferdinand Hérold
Information
Pseudonym Landriani Rediger på Wikidata
Født Louis Joseph Ferdinand Hérold[1]
28. januar 1791
Paris, Frankrig Frankrig
10 rue Hérold, Frankrig Rediger på Wikidata
Oprindelse Fransk
Død 19. januar 1833 (41 år)
Sammesteds.
Neuilly-sur-Seine, Frankrig Rediger på Wikidata
Dødsmåde Naturlige årsager Rediger på Wikidata
Dødsårsag Tuberkulose Rediger på Wikidata
Gravsted Grave of Hérold[2], Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Statsborger Frankrig Rediger på Wikidata
Far François-Joseph Hérold Rediger på Wikidata
Mor Jeanne-Gabrielle Hérold Rediger på Wikidata
Ægtefælle Adélaïde-Élise Rollet Rediger på Wikidata
Børn Adèle Hérold,
Ferdinand Hérold Rediger på Wikidata
Sprog Fransk Rediger på Wikidata
Genre Opera
Ballet
Klaverkoncert
Orkester
Beskæftigelse Komponist
Pianist
Violinist
Deltog i La marquise de Brinvilliers Rediger på Wikidata
Aktive år 1806 - 1832
Instrumenter
Klaver
Flygel
Violin
Kendte værker
Zampa, La fille mal gardée, Le pré aux clercs, Emmeline, Ludovic Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Statue af Ferdinand Hérold ved Garnier Operaen

Barndom redigér

Ferdinand Hérold blev født i Paris, som enebarn af pianisten og komponisten François-Joseph Hérold og Jeanne-Gabrielle Pascal.[5] Han var oldebarn til organisten Nicolas Hérold. Da han var 6 år gammel gik han ved Hix institutet og klarede sig godt i sine studier, mens han gik ved institutet tog han musikteori ved François-Joseph Fétis, da han nåede 7-års alderen spillede han klaver og begyndte at komponer sine første værker.[6]

Hans far ønskede dog ikke at han skulle følge en musikalsk karriere, men med faderens død i 1802 besluttede han at følge sit ønske. Han startede ved Conservatoire de Paris i 1806 og blev undervist af Louis Adam i piano, Charles-Simon Catel i harmoni, Rodolphe Kreutzer i violin[7] og Étienne Méhul i komposition. Hérold blev under opholdet en virtuoso på klaver og violin.[8]

Ungdom redigér

I 1810 vandt han sin første pris i en klaver konkurrence med en af sine egne kompositioner, noget som aldrig havde sket for ham før. En af dommerne tilføjede "Dette værk er fyldt med regler, men jeg ser en stor tid foran ham"[4]. Han udviklede så meget i sine studier at han vandt konkurrencen Prix de Rome i 1812.[9] Mens han var i Rom i foråret 1813 komponerede han sin første symfoni.[10]

I 1815 flyttede han fra Rom til Napoli af helbredsmæssige oversager. Mens han boede der komponerede han adskillige værker blandt andet sin anden symfoni og tre strygerekvartetter. Hans første opera La gioventù di Enrico Quinto blev præsenteret ved San Carlo som blev godt modtaget af publikum, som ellers ikke kunne lide franske komponister. På det tidspunkt tjente han også 5000 lire på at undervise Joachim Murats døtre, men efter kongen af Frankrig var blevet henrettet var Ferdinand nødsaget til at forlade Italien og rejse til Østrig, hvor han opholdte sig i Wien i 2 måneder under ansættelse af Prins Klemens von Metternich, senere vendte han tilbage til Paris via München og Schweitz.[6]

I 1816 samarbejde han med François Adrien Boieldieu i operaen Charles de France hvilket gjorde ham til et kendt ansigt i befolkningen. I det samme år komponerede han den succesfulde opera Les Rosières, som han dedikerede til sin og lære Étienne Méhul. I 1817 havde hans opera La clochette præmier og var en lang forbedring over Les rosières. Efter besværligheder med at finde en libretto, komponerede han musik for Premier Venu men denne havde dog ikke kvalitet nok til at blive en opera og blev mødt med lidt succes, også Les troqueurs fejlede.[10]

Ferdinands lyst til at komponer tvang ham til at vælge en hvilken som helst libretto der kom hans vej, fordi mange librettister ikke stolede på ham i deres arbejde. Derfor forekom hans næste opera stykker L'amour platonique og L'auteur mort et vivant som fiaskoer. Dette tog modet væk fra Ferdinand og han komponerede ikke en opera de næste 3 år.

Voksenliv redigér

I 1821 blev han ansat som assistent hos Théâtre-Italien og rejste til Italien for at rekruttere sangere. Dette fornyede hans inspiration og helbred. I 1823 vendte han tilbage på scenen med succesen Le muletier. Hans næste opera Lasthénie var en moderat succes. Ferdinand samarbejde senere med Daniel AuberVendôme en Espagne.

I 1824 gav Opéra Comique for opgave at skrive Le roi René. Samme år blev han akkompagneret ved Théâtre-Italien og 2 år senere blev han kor-mester. I 1825 skrev han Le lapin blanc, som fejlede, fordi Ferdinand ikke var inspireret af librettoen til at skrive god musik.

Hans næste opera Marie fra 1826 blev en stor succes, men sine pligter hos Théâtre-Italien hindrede det hans frihed til at udforske sit talent videre, det betød at han i de næste 3 år kun skrev musik til balletter. I 1827 blev han chef ved Operaen i Paris. Den 3. november 1828 bliver han tildelt Ordre national de la Légion d'honneur,[11] Operaen L’illusion fra 1829 bliver en succes, men Emmeline, som kom året efter blev ikke.

Den 3. maj 1831 er der præmier på en af en hans mest berømte operaer Zampa, den blev populær i både Frankrig og Tyskland, som den dag i dag stadig spilles.[12] Han fulgte op på succesen med La marquise de Brinvilliers i samarbejde med François-Adrien Boïeldieu og Daniel Auber.

Han skrev La médecine sans médecin i 1832 og senere samme år Le Pré aux Clercs, som regnes for et af hans bedste værker. Men blot en måned efter dens præmier dør Ferdinand Hérold efter længere tids sygdom af tuberkulose ved Thernes i Paris. Det betød at operaen Ludovic blev færdiggjort af Fromental Halévy. Ferdinand Hérold blev begravet ved Cimetière du Père-Lachaise.[13]

Værkliste redigér

Operaer redigér

1815 redigér

  • La gioventù di Enrico quinto.

1816 redigér

  • Charles de France ou Amour et gloire.[14]

1817 redigér

  • Corinne au capitole.
  • Les rosières.
  • La clochette ou Le diable page.

1818 redigér

  • Le premier venu ou Six lieues de chemin.

1819 redigér

  • Les troqueurs.
  • L'amour platonique.

1820 redigér

  • L'auteur mort et vivant.

1823 redigér

  • Le muletier.
  • Vendôme en Espagne.[15]

1825 redigér

  • Le lapin blanc.

1826 redigér

  • Almédon ou le monde renversé omdåbt Marie.

1829 redigér

  • L'Illusion.
  • Emmeline.

1830 redigér

  • L'auberge d'Auray.

1831 redigér

  • Zampa ou La fiancée de marbre.
  • La marquise de Brinvilliers.[16]

1832 redigér

  • La médecine sans médecin.
  • Le pré aux clercs.

1833 redigér

Ukendt år redigér

"Les Florentines".

Baletter redigér

1827 redigér

  • Astolphe et Joconde ou Les coureurs d'aventures.
  • La somnambule ou L'arrivée d'un nouveau seigneur.

1828 redigér

  • La fille mal gardée.
  • Lydie.

1829 redigér

  • La belle au bois dormant.

1830 redigér

  • La noce de village.

Andre vigtige værker redigér

1812 redigér

  • La duchesse de la Vallière ou Mlle de Lavallière (Prix de Rome vinder).

1813 redigér

  • Symfoni Nr. 1 i C Dur.

1814 redigér

  • Tre Stryger Kvartetter: Nr. 1 i D Dur, Nr. 2 i C Dur, Nr.. 3 i G Mol.

1815 redigér

  • Symfoni Nr. 2 i D Dur.

Noter redigér

  1. ^ Ferdinand Hérold Discography at Discogs
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ "Ferdinand Herold (French composer) - Encyclopedia Britannica". Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 15. december 2013.
  4. ^ a b "Presto Classical - Louis-Ferdinand Hérold: Piano Concertos Nos. 2, 3 & 4 - Mirare: MIR127". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  5. ^ "Ferdinand Herold - Biography Ppt Presentation". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  6. ^ a b "Hérold Louis-Joseph-Ferdinand (1791-18323)". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  7. ^ "Ferdinand Herold- Bio, Albums, Pictures – Naxos Classical Music". Arkiveret fra originalen 22. maj 2019. Hentet 14. december 2013.
  8. ^ "MasterWorks Festival - Ferdinand Herold". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  9. ^ "Ferdinand Herold". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  10. ^ a b "Louis Joseph Ferdinand Herold - Biography - Encyclopedia II |". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  11. ^ "Archives nationales de France - Présentation de la base de données Leonore (Légion d'honneur)". Arkiveret fra originalen 6. januar 2017. Hentet 15. december 2013.
  12. ^ "Louis Joseph Ferdinand Hérold, French musician (1791-1833)". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  13. ^ "Louis Joseph Ferdinand Herold (1791 - 1833) - Find A Grave Memorial". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2013.
  14. ^ Med Boïeldieu
  15. ^ Med Auber
  16. ^ med Auber, Batton, Berton, Blangini, Boïeldieu, Carafa, Cherubini og Paer
  17. ^ Færdiggjort af Halévy