Francesco Cristofoli

dansk dirigent og operachef (1932-2004)

Francesco Cristofoli (7. marts 1932Frederiksberg21. februar 2004) var en dansk dirigent, der særlig blev kendt for sine skelsættende opførelser af Wagners Ringen i Århus 1984-87. Han var uddannet mag.art. ved Musikvidenskabeligt Institut i København og var 1956-64 repetitør og assisterende kapelmester ved Det Kgl. Teater. Han studerede direktion hos bl.a. Sergiu Celibidache og vandt dirigentkonkurrence ved Santa Cecilia Akademiet i Rom. Han havde debut med Radiosymfoniorkestret i 1966 og var i de følgende år tilknyttet Den Jyske Opera som dirigent (1972-78) og siden som operachef (1981-96). Som organisator og inspirator var han en ildsjæl og hans glødende interesse for Verdi førte til en biografi, der udkom på Gyldendal i 2000.

Francesco Cristofoli
Født 7. marts 1932 Rediger på Wikidata
Død 21. februar 2004 (71 år) Rediger på Wikidata
Gravsted Frederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Dirigent Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Den Jyske Opera (1972-1996), Det Kongelige Teater (1956-1963) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Rødekro Kulturpris (1996),
Ridder af 1. grad af Dannebrog,
Niels-prisen (1994) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Der findes kun få fonogrammer med ham som dirigent, heriblandt Den gode Fregat Pinafore fra Det kgl. Teater 1960 med Jørgen Reenberg i hovedrollen (Classico – CLASSCD5003). Karl Aage Rasmussens opera Jonas, indspillet 1984 med DR-ensemble og Poul Elming. (LP PAULA 33).

På VHS Richard Wagners Nibelungens Ring. Optagelse fra Musikhuset Aarhus i august 1995, iscenesættelse Klaus Hoffmeyer, producent og producer Thomas Grimm. 7 kassetter (VHS), forlag Den Jyske Opera.

Han modtog Ingenio et arti 1995 og var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Litteratur redigér

  • Francesco Cristofoli: Giuseppe Verdi: myten, mennesket og komponisten, Gyldendal 2000 (med fortegnelse over værker med oplysninger om handling og tilblivelse).

Eksterne henvisninger redigér