Hans-Erik Philip (født 25. januar 1943) er en dansk komponist der har skrevet musik til en række tv-serier og film. Hans kendtest musik er nok musikken med et solo-bratsch-tema til Danmarks Radios tv-serie over Hans Kirks Fiskerne, hvis soundtrack er solgt i mere i 50.000 eksemplarer. Foruden tv- og filmmusik har han komponeret værker til symfoniorkestre, blandt andet en fløjtekoncert. Desuden har han undervist i musik på Den Danske Filmskole.[1]

Hans-Erik Philip
Født 25. januar 1943 (81 år)
Oprindelse Danmark
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Komponist
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Blandt tv-serier Philip har skrevet musik til er Leif Panduros Smuglerne fra 1970 og Babels hus fra 1981. Af film har han skrevet til Vinterbørn fra 1978, Ingeniör Andrées luftfärd fra 1982, Ofelia kommer til byen fra 1985 og Tøsepiger fra 1996.[2] Med Søren Melson og Mark Quint skrev og instruerede Philip filmen Det parallelle lig der havde premiere i 1982.[3]

I 2011 udgav Philip albummet Blood Wedding baseret på Federico Garcia Lorcas' skuespil, hvor sopranen Simone Kermes sang støttet af Budapest Radiosymfoniorkester.[4] Med Budapest Symfoni Orkester udgav han i 2012 også albummet And Other dreams.

Henvisninger redigér

  1. ^ "Philip, Hans-Erik". Dansk Komponistforening. Arkiveret fra originalen 26. maj 2013. Hentet 12. maj 2013.
  2. ^ Dorthe Ravn (23. september 2003). "Den hemmelige komponist". Berlingske.
  3. ^ Det parallelle ligInternet Movie Database (engelsk)
  4. ^ "BLODBRYLLUP". Arkiveret fra originalen 10. december 2013. Hentet 22. maj 2013.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en dansk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Artiklen om Hans-Erik Philip kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.