Heinrich von Cotta

tysk skribent

Heinrich von Cotta (født 30. oktober 1763 i Klein-Zillbach ved Meiningen, død 25. oktober 1844 i Tharandt[1]) var en tysk forstmand.

Heinrich Cotta 1833, lithografi efter en blyantstegning af Carl Christian Vogel von Vogelstein.

Liv og gerning redigér

Han fik grundlæggende betydning for det tyske skovbrug, idet han hørte til de første, som indførte en ordnet undervisning for skovbrugere, og som gennem planlægningsarbejder satte skovdriften i system, ligesom hans lærebøger i skovdyrkning var højt ansete og meget udbredte. Han studerede ved universitetet i Jena[1], var der efter i 15 år forstander for en skovbrugsskole i Zillbach[1], som han 1811 flyttede til Tharand[1], idet han var blevet ansat som direktør for den sachsiske skovopmåling. I 1816 overtog staten skolen, og Cotta blev direktør både for forstakademiet og for planlægningsvæsenet i Kongeriget Sachsen, hvilke stillinger han beklædte til sin død[1]. Akademiet var meget anset og blev søgt af mange udlændinge, også fra Norden.

Betydning redigér

På planlægningens område er arealfagværket knyttet til Cotta’s navn, men tillige må man for en stor del tilskrive ham æren for, at det sachsiske statsskovbrug i sammenligning med andre tyske staters var godt ordnet og drevet efter rationelle, økonomiske grundsætninger.

Hans læresætninger fandt mange tilhængere rundt om i Europa, og for planlægningens vedkommende blev de længe fulgt adskillige steder, men mistede med tiden betydning. Cotta skrev adskillige forstfaglige værker.

Forfatterskab redigér

Noter redigér

Eksterne henvisninger redigér