Huleløve
Huleløven (Panthera leo spelaea) var en løve, der levede i Europa i den pleistocæne epoke indtil slutningen af Weichsel-istiden for ca. 12.000 år siden. Både det danske navn og det latinske spelaea kommer af at de fleste fossiler er fundet i huler.
Huleløve betragtedes tidligere som en underart af løve (Panthera leo) og altså meget nært beslægtet med den nulevende løve. DNA-undersøgelser offentliggjort i 2016 afslørede dog at huleløven var en selvstændig art.[1][2]
Huleløven var en af de største løver man kender. En voksen han fundet i 1985 i Tyskland havde en skulderhøjde på 1,2 m og en kropslængde (målt uden hale) på 2,1 m.
Udbredelse redigér
Huleløven og den fjernøstlige form Panthera leo vereshchagini udgjorde en sammenhængende population fra det vestlige Europa til Alaska over Bering-landbroen.
Huleløven levede formentlig ikke i huler, men foretrak åbne nåleskove, skovsteppe og skovtundra[3], hvor de kunne jage mellemstore og store planteædere. Fossile fodspor fra huleløve optræder sammen med tilsvarende spor af rensdyr og viser at huleløven havde stor kuldetolerance.
Kilder redigér
- ^ DNA afslører: Huleløven var sin egen art Jesper Olsen 31. august 2016 på videnskab.dk hentet 2. maj 2020
- ^ Mitogenomics of the Extinct Cave Lion, Panthera spelaea (Goldfuss, 1810), Resolve its Position within the Panthera Cats Ross Barnett , Marie Lisandra Zepeda Mendoza, André Elias Rodrigues Soares, Simon Y W Ho, Grant Zazula, Nobuyuki Yamaguchi, Beth Shapiro, Irina V Kirillova, Greger Larson, M Thomas P Gilbert på openquaternary.com 23 Jun 2016 hentet 2. maj 2020
- ^ Hublin, J.-J. 1984. The Hamlyn encyclopedia of prehistoric animals. Hamlyn, London. 318pp.