Lex posterior
Lex posterior (lat. den seneste lov) er et juridisk retsanvendelsesprincip, hvorefter at en ny lovbestemmelse som udgangspunkt går forud[1] for ældre lovgivning på området.[2] Forudsætningen er dog, at den nye lovbestemmelse er på samme niveau som den ældre lov; da det i modsat fald vil være i strid med princippet om lex superior.
Med en hel sætning: Lex posterior derogat priori; altså seneste lov ophæver [den] ældre.[3]
Reglen om lex posterior kan fraviges.[4]
Se også redigér
- Lex superior (er ufravigelig)
- Lex specialis (kan fraviges)
Litteratur redigér
- Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420
- Peter Blume: Retssystemet og juridisk metode. 2020. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757443288
- siderne 61-67 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
Referencer redigér
- ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle__rettens_kilder_1999.pdf
- ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/lex_posterior_derogat_priori
- ^ (Blume 2020)
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |