Ole Gunnar Solskjær

norsk fodboldtræner og tidligere spiller

Ole Gunnar Solskjær (født 26. februar 1973 i Kristiansund) er en tidligere norsk fodboldspiller og nu fodboldtræner.

Ole Gunnar Solskjær
Personlig information
Fulde navn Ole Gunnar Solskjær
Født 26. februar 1973 (51 år)
Kristiansund, Norge
Højde 178 cm
Position Angriber
Ungdom
1989-1990 Clausenengen
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1990-1994 Clausenengen 109 (115)
1994-1996 Molde FK 42 (31)
1996-2007 Manchester United 366 (126)
Landshold
1996-2007 Norge 67 (23)
Træner for
2008-2011 Manchester United II
2011-2014 Molde FK
2014 Cardiff City F.C.
2015-2018 Molde FK
2018-2021 Manchester United
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Som spiller er han bedst kendt som angriber i Manchester United, hvor han spillede fra 1996 til 2007. Som træner har han været træner for bl.a. Cardiff City F.C. (2014) og Manchester United (2018-21).

Karriere redigér

Spiller redigér

Solskjær begyndte at spille fodbold i den norske 3. divisionsklub Clausenengen. Som 17-årig gjorde han indtryk med 17 mål i seks kampe i Otta Cup. I sin periode i klubben scorede han over et mål per kamp i gennemsnit, og derfor tiltrak han opmærksomhed fra større klubber. Det blev Åge Hareide, der som træner i klubben, hentede Solskjær til Molde FK,[1] og for denne klub scorede han i sin første sæson 20 mål i Tippeligaen, 31 mål i 38 kampe på to sæsoner.[2]

Samtidig debuterede han på det norske landshold, hvor han scorede det norske mål i venskabskampen mod Jamaica; den endte 1-1. Nu blev der interesse for ham i udlandet, og han endte med at blive solgt til Manchester United i 1996. Han fik straks succes i klubben, da han scorede 18 mål i debutsæsonen. Han fik hurtigt tilnavnet "Baby-Faced Assassin" ("Dræberen med babyansigtet"), og skønt han af og til var plaget af skader, scorede han 108 mål i sine 235 ligakampe for Manchester United. En af hans imponerende præstationer, var, da han i en kamp mod Nottingham Forest blev skiftet ind mod slutningen af kampen, formåede at score fire mål på ti minutter. Han var også med til at vinde The Treble 1998-99 og heri scorede sejrsmålet i 2-1-sejren i Champions League-finalen 1999 mod Bayern München.[3]

Som landsholdsspiller var Solskjær med ved to slutrunder, VM 1998 og EM 2000. Han spillede i alt 67 landskampe og scorede 23 mål.[4]

Træner redigér

Han begyndte sin trænerkarriere for Manchester Uniteds andethold, inden han i 2011 vendte tilbage til norske Molde, hvor han tidligere også havde spillet. Den walisiske Premier League-klub Cardiff City F.C. ansatte Solskjær som manager i begyndelsen af 2014,[5][6] men det lykkedes ham ikke at skabe ret gode resultater, så i september samme år blev han afskediget. I 2015 blev han igen cheftræner i Molde.[7]

Den 19. december 2018 blev han midlertidig træner for Manchester Uniteds førstehold efter fyringen af José Mourinho.[8] Efter en periode med 14 sejre og blot tre nederlag i 19 kampe til United samt sejr i ottendelsfinalen i Champions League over Paris St. Germain blev Solskjær belønnet med en kontrakt frem til sommeren 2022.[9]

Efter en række skuffende resultater i efteråret 2021, blev Solskjær fyret og erstattet af Ralf Rangnick.

Referencer redigér

  1. ^ Borgen, Marianne; Holm, Jan, Ole Gunnar Solskjær (norsk), Norsk Biografisk Leksikon, hentet 19. december 2018
  2. ^ Ole Gunnar Solskjær (norsk), fotball.no, hentet 19. december 2018
  3. ^ Winter, Henry (1. august 2018), "All football will miss the Baby-Faced Assassin", The Telegraph, hentet 19. december 2018
  4. ^ Ole Gunnar Solskjaer, transfermarkt.com, hentet 19. december 2018
  5. ^ CITY ANNOUNCE SOLSKJAER AS MANAGER Arkiveret 22. oktober 2016 hos Wayback Machine Cardiff City FC, 02-01-2014
  6. ^ Officielt: Cardiff hyrer Solskjær bold.dk, 02-01-2014
  7. ^ Karlsnes, Nina Holmeset (21. oktober 2015), Ny manager i Molde FK (norsk), moldefk.no, arkiveret fra originalen 25. oktober 2015, hentet 19. december 2018
  8. ^ Dritkul: Norsk legende bliver midlertidig United-manager, DR, ritzau, 19. december 2018
  9. ^ Solskjaer announced as full-time manager, manutd.com, 28. marts 2019

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en norsk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.