Otto Fritz Meyerhof
Otto Fritz Meyerhof ForMemRS (12. april 1884 – 6. oktober 1951) var en tysk læge og biokemiker , der vandt Nobelprisen i Fysiologi og Medicin i 1922.[2][3]
| Otto Fritz Meyerhof | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født |
12. april 1884 Hanover, Kongeriget Preussen, Tyskland |
| Død |
6. oktober 1951 (67 år) Philadelphia, Pennsylvania, USA |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald  |
| Nationalitet | Tysk |
| Far |
Felix Meyerhof[1] |
| Mor |
Bettina Meyerhof |
| Børn |
George Geoffrey Meyerhof, Walter Meyerhof |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Strasbourg Universitet Heidelberg Universitet |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1937), National Academy of Sciences (fra 1949), Heidelbergs Videnskabelige Akademi (1931-1937, fra 1947) |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, fysiolog, psykiater, biokemiker |
| Fagområde |
Biokemi |
| Arbejdsgiver |
Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Christian-Albrechts-Universität, University of Pennsylvania |
| Arbejdssted |
Kiel |
| Kendt for | Forholdet mellem indtaget af ilt og mælkesyres metabolisme i musklen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Foreign Member of the Royal Society (1937), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1922) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i medicin 1922 |
Biografi redigér
Otto Fritz Meyerhof blev født i Hannover, på Theaterplatz 16A (nu:Rathenaustrasse 16A),[4][5] , søn af velhavende jødiske forældre. I 1888 flyttede hans familie til Berlin, hvor Otto tilbragte det meste af sin barndom, og hvor han begyndte sine studier af medicin. Han fortsatte disse studier i Strasbourg og Heidelberg, hvor han dimitterede i 1909, med et værk med titlen "Bidrag til den Psykologiske Teori om Psykisk Sygdom". I Heidelberg, hvor mødte han Hedwig Schallenberg. De giftede sig i 1914 og blev forældre til en datter, Bettina, og to sønner, Gottfried (der efter udvandring, henviste til sig selv som Geoffrey) samt Walter.
I 1912 flyttede Otto Meyerhof til Universitetet i Kiel, hvor han fik et professorat i 1918. I 1922 blev han tildelt Nobelprisen i Medicin, med Archibald Vivian Bakke, for hans arbejde vedrørende muskelmetabolisme, herunder glycolyse.[6] I 1929 blev han en af direktørerne for Kaiser Wilhelm Institut for Medicinsk Forskning, en stilling han beklædte indtil 1938. Han undslap det nazistiske regime, da han emigrerede han til Paris i 1938.[7] Han flyttede videre til USA i 1940, hvor han blev fik et gæsteprofessorat ved University of Pennsylvania i Philadelphia. I anerkendelse af hans bidrag til studiet af glycolyse, den fælles serie af reaktioner for vejen i Eukaryoter er kendt som Embden–Meyerhof–Parnas-vejen.[8]
Meyerhof døde i Philadelphia i en alder af 67.[9]
Referencer redigér
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Anon (1951). "Obituary: Otto Fritz Meyerhof". The Lancet. 258 (6687): 790-792. doi:10.1016/S0140-6736(51)91682-0. PMID 14874513.
{{cite journal}}: Mere end en|DOI=og|doi=angivet (hjælp); Mere end en|PMID=og|pmid=angivet (hjælp); Mere end en|author=og|last=angivet (hjælp) - ^ "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1922". Nobel Prize. Hentet 2011-01-11.
Otto Fritz Meyerhof was born on April 12, 1884, in Hannover. He was the son of Felix Meyerhof, a merchant of that city and his wife Bettina May. Soon after his birth his family moved to Berlin, where he went to the Wilhelms Gymnasium (classical secondary school). Leaving school at the age of 14, he was attacked, at the age of 16, by kidney trouble and had to spend a long time in bed. During this period of enforced inactivity he was much influenced by his mother's constant companionship. He read much, wrote poetry, and went through a period of much artistic and mental development. After he had matriculated, he studied medicine at Freiburg, Berlin, Strasbourg, and Heidelberg.
- ^ Walter Selke and Christian Heppner, The family of the Nobel Prize recipient Otto Meyerhof in Hannover, in: Hannoversche Geschichtsblaetter 71 (2017), p.156-166; ISBN 978-3-86525-602-7
- ^ "Uni Kiel – Otto Fritz Meyerhof". Uni-kiel.de. Hentet 2017-06-26.
- ^ Kresge, N.; Simoni, R. D.; Hill, R. L. (2005). "Otto Fritz Meyerhof and the elucidation of the glycolytic pathway". The Journal of Biological Chemistry. 280 (4): e3. PMID 15665335.
{{cite journal}}: Mere end en|PMID=og|pmid=angivet (hjælp); Mere end en|first1=og|first=angivet (hjælp); Mere end en|last1=og|last=angivet (hjælp) - ^ Jean-Marc Chouraqui, Gilles Dorival, Colette Zytnicki, Enjeux d'Histoire, Jeux de Mémoire: les Usages du Passé Juif, Maisonneuve & Larose, 2006, p. 548 [1]
- ^ Barnett JA (april 2003). "A history of research on yeasts 5: the fermentation pathway". Yeast. 20 (6): 509-43. doi:10.1002/yea.986. PMID 12722184.
{{cite journal}}: Mere end en|DOI=og|doi=angivet (hjælp); Mere end en|PMID=og|pmid=angivet (hjælp); Mere end en|author=og|last=angivet (hjælp) - ^ "Dr. Meyerhof, Winner Of 1923 Nobel Prize". New York Times. 8. oktober 1951. Hentet 2011-01-11.
Dr. Otto Meyerhof, co-winner of the 1923 Nobel Prize in Medicine, who had been a research professor in physiological chemistry at the University of Pennsylvania since coming to the United States from ...