Ring Djursland

motorsportsanlæg ved Pederstrup

Ring Djursland er et motorsportsanlæg beliggende ved landsbyen Pederstrup, få kilometer nordøst for Tirstrup Lufthavn, i Syddjurs Kommune. Det er en af blot 3 asfaltbaner i Danmark, der bliver brugt til at køre motorløb. De to andre er Padborg Park og FDM Jyllandsringen.

Ring Djursland
Sted Danmark Pederstrup, Tirstrup
Koordinater 56°20′13.88″N 10°41′0.88″Ø / 56.3371889°N 10.6835778°Ø / 56.3371889; 10.6835778Koordinater: 56°20′13.88″N 10°41′0.88″Ø / 56.3371889°N 10.6835778°Ø / 56.3371889; 10.6835778
Ejer Tradium Transport Uddannelsescenter Djursland
Åbnet 9. august 1965 (58 år)
Hovedløb DTC
Længde 1,750 km (1,094 mil)
Sving 4
Oversigtskort
Racerløb på Ring Djursland i 1981.

Ud over motorsportsløb bliver anlægget brugt til trackdays, MC-kurser, kurser i køreteknik og til køreskoleundervisning.

Ring Djursland er ejet af Tradium Transport Uddannelsescenter Djursland.

Banen redigér

Ring Djursland har en banelængde på 1752 meter med 2 venstresving og et højresving. Det gør det til den korteste af de danske asfaltbaner. På sit smalleste sted er banen 9 meter, mens den er 18 meter på sit bredeste.[1]

Banen er karakteriseret ved et teknisk og udfordrende layout med en kombination af hurtige sving, langsomme hjørner og en niveauforskel på 15 meter mellem den højeste og laveste punkt.[1]

Navngivne dele af banen inkluderer Trapperne før sving 1, hvor banen først falder og derefter stiger, Depotsvinget i sving 3 og Skoven i svingkombinationen 4 og 5, som ofte er afgørende for en hurtig omgangstid på banen.

Historie[2] redigér

Ring Djursland åbnede den 29. august 1965 på initiativ af Jens Christian Legarth, der også designede det originale banelayout, der dengang kun var på 800 meter med en langside på blot 250 meter og tre højresving og et venstresving.

I banens første levetid var det Aarhus Automobil Sport, der stod for løbsarrangementerne. Til åbningsløbet havde banen besøg af standardvogne, gruppe 4 sportsvogne og Formel 3-biler. Jens Christian Legarth deltog selv som Formel 3-kører og vandt første heat i klassen samt hurtigste omgangstid på blot 27 sekunder.

Allerede til 1966-sæsonen blev Ring Djursland udvidet med et hårnålesving og en flytning af det længste sving længere mod øst.  I 1967 var banen scene for den alvorligste ulykke i dansk motorsport. Det tog livet af Jens Christian Legarth og kvæstede yderligere 5 personer.

Ring Djursland skiftede ejer i 1969, hvor Annie Legarth solgte banen til sin far, Gunnar Henriksen. Han igangsatte en række forbedringer af banen og opkøbte flere arealer til depot og parkering. Men allerede få år senere solgte han banen videre til Ancher Larsen.

Den nye ejer havde mange planer med banen. Asfaltbanen skulle suppleres med både en jordbane og en motocrossbane, ligesom der skulle opføres et cafeteria, mens kørselsretningen skulle ændres til at gå imod uret. Ikke alle planerne blev til virkelighed, men allerede i 1970 var der sket flere forandringer.

Aarhus Motor Klub Autosport overtog den sportslige afvikling af løbene efter Djurslands Automobil Sports Klub, og kørselsretningen var blevet ændret. Banen fik også et nyt forløb, idet der blev lavet et nyt sving lige inden Trapperne. Det resulterede i en samlet banelængde på godt 1450 meter. Den nye kørselsretning holdt kun en enkelt sæson, og i 1971 var alt tilbage ved det gamle.

Da 1972-sæsonen sluttede, fik Ring Djursland igen en ny ejer, da Ancher Larsen solgte banen til René Koors, hvorefter Ancher Larsen selv fortsatte som ansat vicevært. René Koors byggede i de efterfølgende år den første store bygning på Ring Djursland, som bl.a. blev brugt til dæklager, mens taget ved flere lejligheder blev anvendt som tilskuerpladser.

Oliekrisen og den efterfølgende økonomiske nedtur i Danmark ramte også Ring Djursland. Det betød, at banens ejer, René Koors, måtte aflyse en række planlagte løb i 1975-sæsonen. Året efter, i 1976, blev der ikke afholdt et eneste løb på banen.

Til gengæld blev Ring Djursland ramme for andre aktiviteter, da det daværende Specialarbejderskolen lejede sig ind og blandt andet afviklede køretekniske kurser på banen. I 1976 trak René Koors sig som løbsarrangør. Den rolle blev overtaget af Ulrik Aubertin-Oxholm, som dannede selskabet Aubertin-Oxholm ApS til formålet. I 1977 kunne Ring Djursland derfor igen lægge asfalt til motorløb.

De følgende års motorløb sled så meget på asfalten, så Dansk Automobil Sports Union i 1981 ikke længere ville godkende den til asfaltløb. Året bød også på uoverensstemmelser mellem banens ejer og Djursland Motor Klub Autosport, der i 1981 havde stiftet selskabet Djursrace ApS for at påtage sig de økonomiske forpligtelser ved løbene.

I 1982 solgte René Koors derfor banen til Arbejdsmarkedsdirektoratet, der var den ansvarlige myndighed for den daglige bruger, Specialarbejderskolen. Den tidligere ejer overtog i den forbindelse igen retten til at afvikle motorløb på Ring Djursland.

Første løb måtte dog vente til 1. juli 1984, hvor der blev lagt ny asfalt på banen, så den igen kunne godkendes af Dansk Automobil Sports Union. Her vandt Thorkild Thyrring i Sports 2000.

I 1987 udløb den 5-årige miljøgodkendelse, som Århus Amt havde udstedt i forbindelse med salget af banen i 1982. Behandlingen af en ny godkendelse trak ud, så i 1988 lå Ring Djursland stille hen. I 1989 blev der afviklet et enkelt løb, der også blev brugt til at lave nye støjmålinger på banen. Efter yderligere fire sæsonen uden motorsport på banen, fik Ring Djursland i 1994 en permanent miljøgodkendelse.

Ved genåbningen i 1994 stod Aarhus Motor Klub Autosport med ansvaret for afviklingen af løbene, men flere medlemmer af Djurslands Motor Klub Autosport blev inddraget i arbejdet. De to klubber fusionerede i 1999, hvorefter de sportslige aktiviteter blev videreført af Djursland Motor Klub Autosport.

I 2004 blev den erhvervsdrivende fond Ring Djursland stiftet. Formålet var at finansiere en videreudvikling af banen i samarbejde med den nye ejer, AMU Center Djursland.

Det førte til installation af et permanent støjmålingsanlæg og en støjvold, der afskærmer banen mod landsbyen Pederstrup. I banens østlige ende fik en afkørsel med sand samt autoværn og hele banen fik et nyt lag asfalt. Banen fik dermed det layout, som den har i dag.

Arrangementer redigér

Nuværende[3]

  • Maj: klassiske motorcykler, Classic TT 2023.
  • Juni: Super GT/2L, TCR, Legends Cup, DEC, DS3 Cup, TCR/Super GT Weekend
  • August: Historisk 65, 71, 76, 81, 85, 92, Formel, Arion Racing Championship, Seven Racing, moderne/klassisk MC, Historisk Weekend
  • September: Special Saloon, Super Cup, 1600 Challenge, Formel 4/5, DEC, Youngtimer klasse 1, 2, 3 og 4, Septemberløb.

Ud over motorløb er der en række andre arrangementer på Ring Djursland

  • Køreskoleundervisning
  • Køretekniske kurser

Banerekorder[4] redigér

De officielle hurtigste omgangstider skal sættes under et løb. Hurtigste tid er sat af Henrik Lilja i 2012.[5]

Klasse Tid Dato Navn Bil
Fuld bane: 17520 meter
Go-Kart 250cc 00:46,597 16-09-2012 Henrik Lilja PVP
Formel Renault 2000 00:47,440 07-08-2005 Jesper Wulff Laursen Tatuus
Special Saloon Car 00:47,779 16-08-2014 Dennis Holbæk Pedersen Aquila
SuperSport 600 - SuperBike 00:48,116 12-06-2016 Simon Tirsgaard BMW S1000RR
Danish Endurance Cup 00:48,146 05-06-2021 Valdemar Eriksen Racing Audi
Super Bike / Super Sport 00:48,228 10-06-2018 Simon Tirsgaard BMW S1000RR
MC Super Challenge 00:48,660 13-09-2009 Steven Tirsgaard Honda CBR 1000
MC Zenergy Superchallenge 00:48,663 21-06-2015 Simon Tirsgaard BMW
Formel 5 00:48,797 17-09-2017 Aske Nygaard Bramming Mygale Sj08 F5
Formel Ford 00:48,889 15-05-2016 Christian Rasmussen Mygale SJ07
Danish Thundersport Championship 00:48,976 11-06-2017 Kasper H. Jensen Ford Mustang
Super GT 00:49,360 23-06-2019 Kevin Rossel Mitjet
Formel 4 00:49,702 17-09-2017 Benjamin Bailly Mygale
Formel 4 - 5 00:49,869 11-06-2017 Daniel Lundgaard Mygale F4
Formel 2000 00:49,903 16-05-1999 Jason Workman Van Diemen RF 99
TCR Denmark 00:50,625 26-09-2020 Martin Andersen Hyundai I30 N
Historisk Formel 00:50,820 06-09-2014 Ivan Andersen Opel Lotus
Division # 00:51,346 14-08-2010 Claus Møller PRC Gulf C3
DTC 00:51,807 15-08-2010 James Thompson Honda Accord
Rookie 600-1000 - Moto3+ - 4½ 00:52,029 11-06-2016 Frank Hansen Honda 1000RR
Peugeot Spider Cup TOTAL 00:52,038 13-09-2009 Ronnie Bremer Peugeot Spider
Arion Racing Championship 00:52,220 26-09-2020 Christian Sørensen Arion S2 Honda Fireblade
Formel Ford 1600 00:52,546 13-09-1998 Michael Pedersen Van Diemen RF 92
Seven Racing 00:52,654 14-08-2022 Carsten Lauridsen Seven Hayabusa
Historisk 76-81 90 00:53,010 06-09-2015 Jan Heiselberg BMW 3,5
Historisk 76 00:53,062 09-09-2018 Mike Legarth De Tomaso Pantera
Youngtimer 00:53,966 10-06-2018 Michael Skipper BMW
Super Cup 00:54,138 15-08-2015 Kim Lund Johansen Seat Leon
Youngtimer 1 00:54,470 09-09-2018 Sebastian Petersen Toyota Supra
Youngtimer 1-3-4 00:55,183 01-09-2019 Kim König Peugeot
Renault Clio Cup 00:55,360 07-08-2005 Henrik Larsen Renault Sport Clio 2,0 16V
Historisk 71 over 1300 cc 00:55,633 07-09-2014 John Gertsen Datsun
Historisk 71 00:55,992 01-09-2019 Steffen Lykke Gregersen BMW
Historisk Club Race 00:56,081 29-05-2005 Henrik Ølsgård Volvo 240 Turbo
Youngtimer 2 00:56,087 09-09-2018 Ole Sondrup BMW
Historisk 65 00:56,717 14-05-2017 Ulrik Weiss TVR
Socko Super Cup 00:56,770 29-05-2005 Jens Hansen BMW 325 i E36
DS3 cup 00:56,789 16-08-2015 Rasmus Klarskov Citroën DS3 Cup Racer
OK Mobil 1 Legends Cup 00:57,083 10-05-2015 Kevin Verner Chevrolet
Youngtimer 2-3 00:57,629 11-06-2017 Anders Tage Jensen BMW
Aquila Synergy 00:58,315 06-05-2018 Bastian Buus Aquila
Youngtimer 3 00:58,601 09-09-2017 Michael Nymark BMW
FDM Sport 00:58,742 11-09-2016 Christian Lundgaard Aquila Synergy
1600 Challenge 00:59,012 17-09-2017 Jesper Gregersen Honda
Gruppe N 2000 00:59,048 29-05-2005 Christian Pedersen Renault Megane II
OK Saxo Cup 00:59,181 07-08-2005 Jørn Vestegaard Citroën Saxo VTS
Gruppe N 1600 00:59,537 29-05-2005 Bent Tronhjem Peugeot 106 GTI
Historisk 71 0-1300cc 01:00,405 10-09-2017 Frank Lindbjerg Jørgensen Morris
Suzuki Swift Cup 01:00,540 05-06-2011 Steffen Petersen Suzuki Swift Sport

Referencer redigér

  1. ^ a b "Ring Djursland". race24.dk. 9. oktober 2015. Hentet 2. februar 2016.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ https://www.ringdjursland.com/om-ring-djursland/
  3. ^ https://www.ringdjursland.com/kalender/
  4. ^ https://www.raceresult.dk/BaneRek.asp?Bane=2
  5. ^ https://www.raceresult.dk/BaneRek.asp?Bane=5

Eksterne henvisninger redigér