Yalu (鸭绿江, pinyin: Yālǜjiāng) eller koreansk: Amnokgang eller Amnok, er en grænseflod mellem Folkerepublikken Kina og Nord-Korea.

Yalu

Den har sit udspring 2.500 meter over havet ved Paektubjerget i Changbaibjergene og løber efter 790 kilometer ud i det Gule Hav mellem den kinesiske by Dandong og den koreanske by Sinŭiju. De vigtigste bifloder er Changjin-gang, Hŏch'ŏn-gang og Tongro-Gang. Floden har et afvandingsområde på 31.739 km².

I Sakchu ovenfor Sinŭiju er der på koreansk side blevet bygget et af Asiens største vandkraftværker, Supung-dæmningen, der er 100 meter høj og over 850 meter lang.

Venskabsbroen over Yalo er i virkeligheden to broer, men kun den ene når helt over efter Koreakrigen

Den eneste bro som ikke blev ødelagt under Koreakrigen krydser mellem Sinŭiju og Dandong og kaldes i dag Den kinesisk-koreanske venskabsbro.

Referencer redigér

Koordinater: 41°58′08″N 128°04′24″Ø / 41.9689°N 128.0733°Ø / 41.9689; 128.0733