Statens vegvesen

Statens vegvesen er en norsk, statlig etat med ansvar for bygning og vedligehold af riksveie og fylkesveje og tilsyn med køretøjer og trafikanter. Etaten består af Vegdirektoratet, 5 regionvejkontorer og 20 vejafdelinger. Indenfor hver vejafdeling ligger flere trafikstationer (tidligere kaldt biltilsynet. Biltilsynet blev slået sammen med Statens vegvesen i 1995). Store udbygningsprojekter organiseres i egne enheder direkte underlagt regionsvejkontorene. Statens vegvesen har 6.804 ansatte (2013).[1]

Etaten er underlagt Samferdselsdepartementet, men regionvejkontorene er underlagt fylkeskommunerne i spørgsmål om fylkesveje.

Produktionsvirksomheden i Statens vegvesen blev i 2003 udskilt i det statslige aktieselskab Mesta.

Hvert år arrangerer Statens vegvesen Vakre vegers pris ("smukke vejes pris"). Statens vegvesen udgiver etatsavisen Vegen og Vi.

Etaten driverer motorvogn- og kørekortregisteret Autosys og registreringssystemet Autoreg.

HistorieRediger

I 1824 blev "Lov angaaende Veivæsenet", vedtaget (senere kalt vegloven).[2]

Oprindelig lå ansvaret for veje under juristerne i Justisdepartementet, indtil Frederik Stang i 1846 oprettede en stilling som veiassistent under Indredepartementet. Målet var at få mere fagkundskab, men uden at lade ansvaret for vejene flytte for langt væk fra de politiske beslutninger i departementet.

Den første veiassistent blev ingeniørkaptajn H.K. Finne. De næste to tiår gav en kraftig øgning i statens bidrag til vejbygning. Finne blev i 1852 efterfulgt af ingeniørofficer Chr. W. Bergh i et nyt vejingeniørkontor i Indredepartementet.

Et selvstændigt vejdirektorat kom først i 1864, efter lang tids kamp fra ingeniørene. Chr. W. Berg blev der den første vejdirektør [3].

Vejdirektoratet har siden været placeret under Arbeidsdepartementet 1885–1944, Trafikkdepartementet 1944–1945 og Samferdselsdepartementet 1946–.

VejdirektørRediger

Eksterne kilder/henvisningerRediger