Stavkirker i Norge

Dette er en liste over bevarede stavkirker i Norge, hvilket tæller 28 eksempler. Derudover er der Fantoft stavkirke, der er en rekonstruktion af den nedbrændte kirke, Vang Stavkirke, der er flyttet til Polen, samt to kirker, som blev bygget i 1600-tallet med inspiration fra stavkirkerne; Fåvang kirke og Vågå kirke. Derudover findes flere kopier og miniature-kirker, som ikke er medtaget på listen. Uvdal kirke fra 1893 er bygget i dragestil og andre stilelementer, men er ikke med på listen.

En stavkirke er en kirke bygget af træ med en bærende konstruktion af stave (stolper) som står på liggende svæller eller sylstokke og bærer stavlægder. De konstruktive led i væggen danner rammer med en udfyldning af stående planker eller tiler. Stavene har givet navn til kirketypen. Nu regnes stavkirkerne for at være blandt de vigtigste repræsentanter for europæisk middelalderarkitektur i træ og er repræsenteret ved Urnes stavkirke på UNESCOs verdensarvsliste.

Udbredelse og tabte stavkirker redigér

I middelalderen var det antageligt over 1.000 stavkirker i Norge, men de fleste forsvandt i perioden 1350-1650, sandsynligvis som følge af ændrede behov efter den sorte død og reformationen.^[1] I 1650 var der omkring 270 stavkirker tilbage i Norge, og over de næste omkring 100 år forsvandt 136 af disse. Omkring 1800 stod der fortsat 95 stavkirker, mens over 200 tidligere stavkirker fortsat var kendt med navn eller i skriftlige kilder (ifølge Lorentz Dietrichson). Fra 1850 til 1885 faldt 32 stavkirker, men siden 1885 er kun Fantoft stavkirke gået tabt.^[2]

Nogle stavkirker blev efter reformationen udvidet eller ombygget med laftekonstruktion. For eksempel blev Flesberg stavkirke udvidet til korskirke med korsarmene i laftet tømmer, mens skibet i Rømskog kirke blev bygget med stavkonstruktion erstattet af et skib i laftet tømmer.^[3] Hol gamle kirke var oprindelig i stavværk, men blev ombygget eller udvidet indtil der kun var få spor af stavbygningen tilbage. Vågå kirke omtales til dels som stavkirke, men er resultat af omfattende ombygning med genbrug af materialer fra den nedrevne stavkirke.

De eksisterende stavkirker er koncentreret om de øvre dale i Østlandet (Gudbrandsdalen, Numedal, Hallingdal, Valdres og Telemark) og de indre fjorde i Vestlandet. Undtaget er særlig de to stavkirker som er flyttet til Bergen og Oslo, og Grip stavkirke som ligger på en fraflyttet ø i havet.^[4] Et kort over de 322 stavkirker som var kendt i 1800 viser at der fandtes flest stavkirker i de tyndest befolkede områder, mens der for det meste var stenkirker i byerne, i bygderne (Østlandet og Trøndelag), langs kysten og i de største kirkesogne i fjordene i Vestlandet. Det var mest stavkirker i fjeldalene og skovbygderne, og i fiskevær på øerne og mindre fjordarme. For nogle sognekirker i sten var annekset opført som stavkirke.^[2] For eksempel er hovedkirken i Aurland (Vangen kirke) i sten, mens det er stavkirke i Undredal og det var sandsynligvis stavkirke i Flåm.

Bevarede stavkirker redigér

Innlandet redigér

Kirke	Billede	Kommune	Byggeår	Funktion
Garmo		Lom, nu på Maihaugen	1157/58	Museumskirke
Hedalen		Sør-Aurdal	1150-1200	Menighedskirke
Hegge		Øystre Slidre	Efter 1216	Menighedskirke
Høre		Vang	1180	Menighedskirke
Lom		Lom	1150-1200	Menighedskirke
Lomen		Vestre Slidre	Træværk fra 1179
Reinli		Sør-Aurdal	Efter 1326	Menighedskirke
Ringebu		Ringebu	1220	Menighedskirke
Øye		Vang	Ca. 1200	Menighedskirke

I tillæg findes:

Fåvang – nytolkning, genbrug
Vang – flyttet til Riesengebirge, Polen i 1800-tallet
Vågå – nytolkning, genbrug

Møre og Romsdal redigér

Kirke	Billede	Kommune	Byggeår	Funktion
Grip		Kristiansund	1450-1500
Kvernes		Averøy	1633^[5]
Rødven		Rauma	ca. 1200

Vestfold og Telemark redigér

Kirke	Billede	Kommune	Byggeår	Funktion
Eidsborg		Tokke	1200-tallet	menighedskirke
Heddal		Notodden	1200-tallet	brugskirke
Høyjord		Sandefjord	måske 1275	menighedskirke

Trøndelag redigér

Kirke	Billede	Kommune	Byggeår	Funktion
Haltdalen		Holtålen; nu på Trøndelag Folkemuseum i Trondheim	1170	museumskirke

Vestland redigér

Kirke	Billede	Kommune	Byggeår	Funktion
Borgund		Lærdal	1150–1200	museumskirke
Hopperstad		Vik	ca. 1130	museumskirke
Kaupanger		Sogndal	ca. 1190	menighedskirke
Undredal		Aurland	1147	menighedskirke
Urnes		Luster	1130	museumskirke
Røldal		Odda	1200-tallet	Menighedskirke

Dessuden Fortun på Fantoft ved Bergen; brændt, genopbygget som en kopi og ikke på den officielle listen.

Viken redigér

Kirke	Billede	Kommune	Byggeår	Funktion
Flesberg		Flesberg	Efter 1111	Menighedskirke
Gol		Gol, nu på Norsk folkemuseum, Oslo	Efter 1216	Museumskirke
Nore		Nore og Uvdal	Efter 1166–67
Rollag		Rollag	Før 1482	Menighedskirke
Torpo		Ål	Efter 1192
Uvdal		Nore og Uvdal	Efter 1168

Referencer redigér

^ Mattes, Julia (2011). Die nordischen Stabkirchen. Stuttgart.
^ ^a ^b Anker, Peter (1997): Stavkirkene: deres egenart og historie. Cappelens kunstfaglige bibliotek. Oslo: Cappelen.
^ Sigrid Marie Christie, Håkon Christie: Rømskog kirke, i Norges kirker, lest 24. august 2014.
^ Ahrens, Claus (1994): Gol stavkyrkje og dei gamle trekyrkjene.
^ Aksnes, Solveig Nyhus (2019-12-11). "Eit lite hol avslørte ein stor hemmelegheit". NRK (nynorsk). Hentet 2019-12-11. Lenge har ein trudd at denne kyrkja vart bygd i mellomalderen, slik som mange av dei andre stavkyrkjene i Noreg, men nye undersøkingar viser at denne kyrkja vart bygd i 1633.

[1] Mattes, Julia (2011). Die nordischen Stabkirchen. Stuttgart.

[Anker-2] Anker, Peter (1997): Stavkirkene: deres egenart og historie. Cappelens kunstfaglige bibliotek. Oslo: Cappelen.

[3] Sigrid Marie Christie, Håkon Christie: Rømskog kirke, i Norges kirker, lest 24. august 2014.

[4] Ahrens, Claus (1994): Gol stavkyrkje og dei gamle trekyrkjene.

[NRK2019-5] Aksnes, Solveig Nyhus (2019-12-11). "Eit lite hol avslørte ein stor hemmelegheit". NRK (nynorsk). Hentet 2019-12-11. Lenge har ein trudd at denne kyrkja vart bygd i mellomalderen, slik som mange av dei andre stavkyrkjene i Noreg, men nye undersøkingar viser at denne kyrkja vart bygd i 1633.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]