Steed Malbranque

fransk fodboldspiller

Steed Malbranque (født 6. januar 1980 i Mouscron, Belgien) er en belgisk-født fransk fodboldspiller, som i øjeblikket spiller for Lyon. Malbranque er især kendt fra sin tid i den engelske Premier League, hvor han optrådte for Fulham, Tottenham og Sunderland.

Steed Malbranque
Personlig information
Fulde navn Steed Malbranque
Født 6. januar 1980 (44 år)
Mouscron, Belgien
Højde 168 cm
Position Central midtbane
Klubinformation
Nuværende
Lyon
Nummer 17
Ungdom
-1991 US Oyonnax
1991-1994 Montpellier
1994–1997 Lyon
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1997–2001 Lyon 77 (5)
2001–2006 Fulham 172 (32)
2006–2008 Tottenham Hotspur 62 (6)
2008-2011 Sunderland 102 (1)
2011 Saint-Étienne 1 (0)
2012- Lyon 54 (3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 9. februar 2014.

† Kampe (mål).

Karriere redigér

Olympique Lyon redigér

Malbranque startede karrieren ud som ungdomsspiller i Lyon fra 1995 til 1997, hvorefter han indgik i Lyons seniortrup. Han fik sin professionelle debut den 21. februar 1998 i en alder af 18 år, og spillede de næste tre år 96 kampe for det franske mandskab.

Under opholdet optrådte Malbranque både i Champions League og i UEFA Cuppen.

Fulham F.C. redigér

I 2001 tog Malbranque springet til Premier League, da han blev købt af Fulham for cirka 4.5 millioner engelske pund. Franskmanden fik sin debut i et 3-2 nederlag på Old Trafford mod Manchester United.

Under sit ophold i Fulham blev den lille vævre franskmand en fanfavorit, og i sine fem år på Craven Cottage spillede Malbranque 211 kampe og scorede 44 mål.

Franskmandens exit gav dog tilhængerne en dårlig smag i munden, da Malbranque afviste en gavmild kontrakt fra klubben, og i 2006 skiftede midtbanespilleren til Tottenham for to millioner pund.

Tottenham Spurs redigér

Malbranque fik sin debut for Tottenham den 8. november på White Hart Lane i en cup-kamp mod Port Vale og scorede sit første mål knap en måned senere i en 5-1 sejr over Charlton Athletic.

Sunderland A.F.C. redigér

Den 30. juli, 2008 skiftede Malbranque sammen med holdkammeraterne Pascal Chimbonda og Teemu Tainio til Sunderland på en fire-årig kontrakt. Han forlod klubben i sommeren 2011 efter at være blevet marginaliseret af manager Steve Bruce.

St. Étienne redigér

Malbranque fik kun en enkelt optræden for Saint-Étienne, før han fik kontrakten ophævet af personlige årsager.

Titler redigér

  • League Cup 2007-08 med Tottenham