Steen Wrist

dansk politiker fra Socialdemokratiet

Steen Wrist Ørts (født 9. december 1980 i Harboøre) er en dansk kommunalpolitiker, der i perioden fra 1. januar 2021 til 23. april 2024 er borgmester i Fredericia Kommune, valgt for Socialdemokratiet.

Steen Wrist
Borgmester i Fredericia Kommune
Embedsperiode
1. januar 2021 – 23. april 2014
ForegåendeJacob Bjerregaard
Efterfulgt afChristian Bro
Personlige detaljer
Født9. december 1980 (43 år)
Harboøre, Danmark
Politisk partiSocialdemokratiet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Steen Wrist var af medlem byrådet i Fredericia fra 2013[1] til han fratrådte som borgmester i 2024. Han overtog borgmesterposten som følge af partifællen Jacob Bjerregaards afgang fra posten. Wrist blev valgt som borgmesterkandidat af en enig socialdemokratisk byrådsgruppe den 9. december 2020.[2] På et senere byrådsmøde 30. december 2020 i Fredericia Kommune udtrådte Jacob Bjerregaard af byrådet og dermed også sit borgmesterembede. Et enigt byråd valgte Steen Wrist som ny borgmester pr. 1. januar 2021.[1] Særligt de første måneder i stolen blev præget af, at der blev fremlagt en advokatundersøgelse af Jacob Bjerregaard, at flere ledende embedsmænd stoppede samt at Sydøstjyllands Politi også granskede Jacob Bjerregaard-sagen.

Han meddelte i januar 2024, at han ikke genopstiller som Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025 samt at han overvejer, om han overhovedet stiller op til yderligere en periode i byrådet.[3] 17. april samme år meddelte han, at han ville trække sig på et ekstraordinært byrådsmøde senere samme måned idet han havde fået job som forstander for kursuscentret Laugesens Have.[4] Han fratrådte som borgmester og udtrådte af byrådet 23. april 2024.[5][6]

Referencer

redigér
  1. ^ a b Matthias Niels Runge Madsen (30. december 2020), "Fredericias nye borgmester melder klar", fredericiaavisen.dk, arkiveret fra originalen 30. december 2020, hentet 3. januar 2021
  2. ^ Nana Hanghøj (9. december 2020), "S står bag Steen Wrist som ny borgmester - præsentation ventes senere i dag", JydskeVestkysten, hentet 10. december 2020
  3. ^ Nana Hanghøj og Klaus Madsen (31. januar 2024), "Politisk bombe: Steen Wrist genopstiller ikke", Fredericia Dagblad, hentet 7. februar 2024
  4. ^ "Borgmester i Fredericia stopper før tid". Altinget.dk. 17. april 2024. Hentet 18. april 2024.
  5. ^ Sarah Riddersholm Nielsen (23. april 2024), Fredericia har fået ny borgmester, DR
  6. ^ Referat 23. april 2024 kl. 08.15. Byrådet - Byrådssalen, Fredericia Rådhus, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, Fredericia Kommune, 23. april 2024