Åbn hovedmenuen
Stift Melk knejsende på klippen over byen Melk.
Den indre gård i klosteret.

Stift Melk er et historisk benediktinerkloster i den østrigske by Melk i delstaten Niederösterreich, og er et af verdens mest berømte klostre. Det ligger på en høj klippe ved Donau, og ligger endvidere i området Wachau, der er opført på UNESCO's verdensarvsliste i 2000.

Knejsende på sin klippe var Melk et kendt landemærke i romertiden. En slavisk boplads, Magalicha, erstattede romernes befæstning, men blev ødelagt ved en ungarsk invasion omkring 955, hvorefter stedet blev omtalt som Eisenburg (= Jernborg). [1]

Klosteret blev grundlagt i 1089, da markgreve Leopold 2. gav et af sine slotte til benediktinermunkene. Der blev grundlagt en skole i klosteret i det 12. århundrede, og klosterbiblioteket blev hurtigt kendt for sin store samling af manuskripter, hvoraf mange var fremstillet i klosteret.

Det imponerende barokanlæg blev bygget mellem 1702 og 1736, tegnet af arkitekten Jakob Prandtauer. Specielt imponerende er klosterkirken med freskoer af Johann Michael Rottmayr, og biblioteket med sin store samling af middelaldermanuskripter.

Klosterskolen eksisterer fortsat som Stiftsgymnasium Melk, og har i dag 900 elever af begge køn.

Umberto Eco gav en af hovedpersonene i sin kendte roman Rosens navn navnet "Adso fra Melk", som en hyldest til klosteret og dets berømte bibliotek. [2]

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger