Stresa-Alpino-Mottarone Svævebane

Stresa-Alpino-Mottarone Svævebane er en svævebane i regionen Piemonte i Italien. Banen forbinder bjergtoppen Mottarone (1.491 m.o.h.) med byen Stresa ved Lago Maggiore. Banens italienske navn er Funivia Stresa-Alpino-Mottarone.

Nederste station med Isola Bella i baggrunden, juni 2009.
Svævebanen fra Stresa.
Svævebanens bjergstation.

Banens forløbRediger

Svævebanen består af to etaper, som fungerer uafhængigt af hinanden:

  • 1. etape – den nederste – går fra feriebyen Stresa til bjergstationen Alpino, hvor der findes en lille restaurant og en alpin botanisk have[1] med over 500 forskellige planter. Herfra er det muligt at gå resten af vejen til toppen.
  • 2. etape – den øverste – forbinder Alpino med bjergets top, hvor der tæt på ligger et højfjeldshotel. Fra Mottarone er der en fantastisk 360° udsigt med flotte kig over bl.a. Lago Maggiore og helt over til Alperne med bl.a. Monte Rosa.

Svævebanen, 1. etapeRediger

Banen afgår fra havnen i Stresa, i umiddelbar nærhed af turbådene til Borromeiske Øer. Ved havnestationen findes kiosker og restaurantbygning med diverse faciliteter. Banestrækningen er en traditionel svævebane (lukkede gondoler). Ved Alpino (1.385 m.o.h.) er der fem minutters gang til 2. etape af svævebanen.

Specifikationer 1. etapeRediger

  • Vogntype: Lukkede gondoler
  • Byggeår: 1970
  • Nederste station: Havnen i Stresa
  • Øverste station: Nær botaniske have i Alpina
  • Turens varighed: 20 minutter
  • Turens længde: 2.351 meter
  • Højdeforskel fra nederst til øverst: 598 meter

Den 23. maj 2021, kort efter kl. 12, styrtede en af gondolerne til jorden ca. 100 meter fra topstationen, hvilket medførte 14 dødsfald og 1 kvæstet blandt de 15 passagerer.[2]

 
Den øverste strækning foregår i stolelift. I baggrunden ses Lago Maggiore
 
Tæt på toppen

Svævebanen, 2. etapeRediger

Det øverste forløb af Stresa-Alpino-Mottarone Svævebane starter ved Alpino bjergstation, hvorfra resten af turen foregår i åben stolelift (skilift), der bringer publikum det sidste stykke mod toppen af Mottarone.

Specifikationer 2. etapeRediger

  • Vogntype: Åbne stolelifte
  • Byggeår: 1970
  • Nederste station: Nær botaniske have i Alpina
  • Øverste station: Toppen af Mottarone
  • Turens varighed: 20 minutter
  • Turens længde: 3.020 meter
  • Højdeforskel fra nederst til øverst: 582 meter

ReferencerRediger

  1. ^ "Site om den botaniske have". Arkiveret fra originalen 29. juli 2012. Hentet 15. december 2012.
  2. ^ "Funivia Stresa-Mottarone, precipita una cabina: 9 vittime, gravi 2 bambini" (italiensk). 2021-05-23. Hentet 2021-05-23.

LinksRediger

Koordinater: 45°53′05″N 8°29′26″Ø / 45.8847°N 8.4906°Ø / 45.8847; 8.4906