Stress
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Hvad er stress? Rediger
Ordet stress har flere betydninger. I daglig tale kan begrebet stress beskrive at en person er presset på tid, eller har meget at se til. Stress er en betegnelse for en længere belastningstilstand. Den psykologiske betegnelse for stress beskriver en diagnose, som kan føre til udviklingen af fysiske sygdomme. Stress forbindes med negative konsekvenser som, angst og depression.
Virkning af stress Rediger
Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme. Det hænger måske sammen med blandt andet udskillelsen og især effekterne adrenalin og kortisol. Det er dokumenteret at langvarig stress kan skade hjertet og blodkredsløbet (adrenalinet), og der er øget risiko for blodprop, alvorlige infektionssygdomme og kræft (kortisolen). Der er også fundet sammenhæng mellem stress og f.eks. knogleskørhed og type-2-diabetes.
En del stressrelaterede sygdomme er forbundet med aldringsprocessen, som har noget med stoffet interleukon-6 (IL-6) at gøre. Dette stof påvirker immunsystemet.
Symptomer og diagnosticering Rediger
Stress forårsages af at være ”her”, men ønske at være ”der”, eller at være i nuet men ønske at være i fremtiden. Det er en spaltning, der river dig i stykker indeni. At skabe og leve med en sådan indre spaltning er vanvittigt. Den kendsgerning, at alle andre også gør det, gør den ikke mindre vanvittig.
De psykiske symptomer på stress er: anspændthed, ængstelse og irritation. De fysiske symptomer kan være hoved- og mavepine samt søvnløshed. Dog vil det være at betragte som en fejl, såfremt en læge (det værende egen læge eller på et hospital) diagnosticerer stress udelukkende ud fra disse symptomer. Stress er en klinisk diagnose og kan ikke objektivt måles med nuværende midler. En blod- eller urinprøve hvori niveauer af stresshormonerne cortisol og adrenalin kan måles, men disse siger intet om det reelle stressniveau individet befinder sig i og derfor er betegnelsen stresshormon egentlig misvisende, da disse kun er forhøjede ved akut og kortvarigt stress.
Det tætteste man kommer på en egentlig stressdiagnose er diagnosen tilpasningsreaktion (belastningsreaktion), som er defineret ved at individet har
- Kendt traume eller belastning inden for den seneste måned (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter)
- Emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser[2]
Behandling Rediger
Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. (marts 2020) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked) |
Der findes flere råd om stresshåndtering. Nogle af rådene er at
- undgå de ting, der har påført en stress
- tænke over de ting du[hvem?] stresser om
- slappe af
- anerkende din[hvem?] stress
- sige fra
- tale med andre
- søg hjælp hos en læge, psykolog eller psykoterapeut.
- Lægen kan hjælpe dig[hvem?] med sygemelding så du[hvem?] får ro til at komme ovenpå eller hvis du har brug for medicin.
- Psykologen eller psykoterapeuten kan hjælpe dig[hvem?] med at bearbejde årsagerne og give dig[hvem?] redskaber til at håndtere fremtidig stress.
Det første skridt kan være at indse, at man er stresset. Er du[hvem?] i tvivl så tal med din læge eller andre fagpersoner.
Litteratur Rediger
- Ballegaard, Søren (2020): Sandheden om stress. Gyldendal, 230 sider, ISBN 978-87-02-29887-1
- Dræby, Anders (2019): Stress, angst og depression – at fremme og kurere de samme lidelser. I: Glasdam og Boelsbjerg (red.) Folkesundhed – bag om intentioner og strategier. Gad, s. 343-353
- Jørgensen, Per Schultz Jørgensen (2005): Familieliv i en stresset kultur. In: “Det svære liv”. Aarhus UniversitetsforlaG
- Strøbæk, Pernille S. (2009). “Stress og socialitet”. Psyke & Logos, nr. 30(2), s. 26.
Referencer Rediger
- ^ Eckhart Tolle (2000): Nuets kraft, Borgen, 224 sider, ISBN 978-87-21-01487-2, s. 94
- ^ Stress (tilpasningsreaktion), arbejdsrelateret sundhed.dk (sidst fagligt opdateret: 13.12.2010)
Eksterne henvisninger Rediger
- DR's tema om stresshttps://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/stress
Spire Denne artikel om psykiatri er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
