Strubesang

sangteknik

Strubesang (mongolsk chöömij) er en særpræget sangteknik, som også kaldes overtonesang. Denne sangteknik bruges især hos tuvinere, mongoler og tibetanske munke, men findes også i andre musiktraditioner spredt over det meste af verden, f.eks. hos inuitter, ainu og xhosa. Strubesangen bygger på en langtrukken og mørk tone fra langt nede i struben. Ovenpå denne tone kommer andre lysere toner ved at strubesangeren sætter tungen i forskellige stillinger i munden. Således kan sangeren synge to toner samtidig; én jævn og vedvarende undertone fra struben, og én overtone som skifter med den skiftende resonans fra mundhulen.

Strubesang er blevet brugt i vestlig musik, nok især som indslag i verdensmusik, men også indenfor andre stilarter, eksempelvis hos Karlheinz Stockhausen.

BaggrundsstofRediger

 Spire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.