Sundhed.dk er den samlede indgang til det digitale sundhedsvæsen. Bag indgangen står de offentlige parter på sundhedsområdet. Siden slutningen af 2003 har borgere og sundhedsfaglige på den fælles offentlige sundhedsportal kunnet finde information om sundhed og sygdom og via digital signatur få adgang til sundheds-data som f.eks. medicinoplysninger, e-journal og laboratoriesvar. Alle danskere, der logger på sundhed.dk med en digital signatur, har en personlig side, ”Min sundhed.dk”, som fremhæver relevante kontaktoplysninger på egen læge, og giver overskuelig adgang til opslag i egen Medicinprofil og andre selvbetjeningsløsninger.

Organisationen bag sundhed.dk er interessentskabet Sundhed.dk med KL, Indenrigs- og Sundhesministeriet og Danske Regioner som deltagere. Indtil august 2016 var Danmarks Apotekerforeningen også blandt deltagerne. Virksomheden blev oprettet i 2009, har omkring 100 ansatte og har adresse på Dampfærgevej i København.[1]

Reference

redigér
  1. ^ "CVR - Det Centrale Virksomhedsregister - Sundhed.dk".
 Spire
Denne internet-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.