Sveagruva

Sveagruva (eller Svea) er en mineby på arkipelaget Svalbard, og er placeret for enden af Van Mijenfjorden på den vestlige del af Spitsbergen. Byen er den 3. største bebyggelse på øgruppen, efter Longyearbyen og Barentsburg. Det var svenskere der første gang etablerede byen i 1917.[1] I 1944 blev området ødelagt, men blev hurtig genopført efter 2. verdenskrig.

Sveagruva
Svea hovedgate.jpg
Hovedgaden i Sveagruva
Overblik
Land Norge Norge
Drives af Store Norske Kulkompani
Syssel Svalbard
Ø Spitsbergen
By Longyearbyen
Grundlagt 1917
Demografi
Indbyggertal 300 (ingen permanente) (2010)
Andet
Tidszone UTC +2
Højde m.o.h. 6 m
Oversigtskort

Der er ingen permanente indbyggere i Sveagruva. Alle de ansatte boer kun midlertidig i huse og barakker imens de arbejder med minedrift i kulminerne Svea Nord for Store Norske Spitsbergen Kulkompani.[2]

TransportRediger

Sveagruva har ikke vejforbindelser til andre byer på Svalbard, og de ansatte pendler til med fly eller snescooter. Omkring 25 gange om ugen flyver flyselskabet Lufttransport fra Svea Flyveplads til Svalbard Lufthavn, Longyear med et 19-sæders Dornier Do 228 fly.

ReferencerRediger

  1. ^ Store Norske. "Svea Nord" ((engelsk)). Hentet 22. november 2010. 
  2. ^ Store Norske. "Important dates in Store Norske's history" ((engelsk)). Hentet 22. november 2010. 

LitteraturRediger

  • Dag Avango: Sveagruvan. Svensk gruvhantering mellan industri, diplomati och geovetenskap. Jernkontorets bergshistoriska skriftserie, skrift nr 44, Stockholm 2005. ISBN 91-974131-7-8

Eksterne henvisningerRediger