Rebbjergskov

bebyggelse og skovområde på 192 ha i Midtangel i Sydslesvig
(Omdirigeret fra Svendholt)

Rebbjergskov (på tysk Rehbergholz eller Rehberger Wald) er navnet på en bebyggelse og et større skovområde på 194 ha i det nordlige Tyskland, beliggende i Midtangel i Sydslesvig. Skoven består overvejende af løvblandingskov med bøg, eg og lind. Der er også arealer med overdrev og højmoser. Desuden snegler sig et lille vandløb (Ølsby ÅÜlsbyer Au) gennem skoven. Området udgør en del af det jyske vandskel mellem Vesterhavet og Østersøen[1].En del af skoven (omtrent 13 % svarende til 25,36 ha) skal fremover udvikle sig som naturskov uden skovdrift. Skovområdet er af hovedvejen mellem Satrup og Ølsby delt i en sydvestlig del (SvendholtSchwennholz) og en nordøstlig del (SønderskovSüderholz). Hele skovområde er fredet i henhold til EU's habitatdirektiver som habitatområde (Fauna-Flora-Habitat-Gebiet Rehbergholz und Schwennholz).

Rebbjergskov med Svendholt på Generalstabens kort fra 1858

Skoven var i den danske tid (før 1864) dansk-kongelige domæneskov på omtrent 300 tdr. land og hørte som Svendholt-Rebbjergskov administrativt under den første gottorpske skovriderdistrikt[2]. Skoven ejes i dag af Slesvig-Holstens skovstyrelse (Schleswig-Holsteinischen Landesforsten). Stednavnets første led er afledt af dansk rev for en langstrakt bjerg (sml. rev)[3].

Skoven er omgivet af Hegnebjerg (Heineberg), Esmark og Rebbjerg (Rehberg) i nord, Egebjerg (Ekeberg) i øst, Torsskjeld (Tordschell) i syd og Bøndesbøl (Bunsbüll) og Hegemose i vest. Skoven indeholder en række afmærkede stier, ridestier og veje.

I skoven ligger seks stendysser fra stenalderen. Mest kendt er langdyssen Pinnesgrav, hvor folk fra de omliggende landsbyer holdt op til 1900-tallet hvert år pinsefest. Ifølge folkelegenden skulle stendyssen være røverhøvding Pinnes grav. [4].

Den danske jurist og politiker Henning Matzen (1840-1910) er født i Rebbjergskov[1]. Hans bror Matz Matzen (31. maj 1830 - 3. dec. 1907) virkede som dansk lærer og pædagog.

Eksterne henvisninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 174
  2. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 511
  3. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 173
  4. ^ Foreningen Danmarks folkeminder: Danmarks folkeminder 1938, side 141

Koordinater: 54°39′50.69″N 9°36′46.01″Ø / 54.6640806°N 9.6127806°Ø / 54.6640806; 9.6127806