Svensk mesterskab i ishockey 1932

Det svenske mesterskab i ishockey 1932 var det 11. svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. Mesterskabet havde deltagelse af 15 klubber og blev afviklet som en cupturnering i perioden 20. februar - 28. marts 1932. Semifinalerne og finalen blev afviklet med tre ugers mellemrum, eftersom landsholdet i mellemtiden deltog i europamesterskabet.

Svensk mesterskab i ishockey
Sæson 1932
Sæson nr. 11
Periode 20. februar - 28. marts 1932
Mester Hammarby IF (1. SM-titel)
Andenplads Södertälje SK
Tredjeplads IK Hermes
AIK
Antal hold 15
Kampe spillet 15
Totalt antal mål 62 (4,13 pr. kamp)
Svensk mesterskab i ishockey

Mesterskabet blev vundet af Hammarby IF, som dermed vandt mesterskabet for første gang. Det var Hammarby IF's tredje optræden i SM-finalen, hvor holdet vandt med 2-1 over de forsvarende mestre fra Södertälje SK, der var i SM-finalen for femte gang, og som måtte forlade slutkampen som tabere for tredje gang. Afgørelsen blev imidlertid ganske dramatisk. Ved aflutningen af den ordinære spilletid var stillingen 1-1, efter at Sigfrid "Sigge" Öberg havde bragt Hammarby IF foran i første periode, mens Birger Thorberg havde udlignet i anden periode. De to første perioder af den forlængede spilletid endte uden mål, og først et par minutter inden udløbet af den tredje overtidsperiode kunne Ruben "Rubbe" Carlsson score det afgørende mål efter at han også havde været Hammarby IF's bedste spiller i kampen. Kampen var hårdt spillet med mange udvisninger.

Finalen blev afviklet i Ispaladset i Stockholm, der var blevet åbnet tidligere på vinteren den 5. december 1931. Det var første gang, at SM-finalen blev spillet indendørs. Udenfor skinnede forårssolen, og der var 14-15°C i hallen, da kampen startede. I løbet af kampen steg temperaturen yderligere, og sollyset var nok til at oplyse hallen, så SM-finalen blev den første kamp i Ispaladset, der blev gennemført uden brug af kunstigt lys.

Resultater redigér

Indledende runde redigér

Dato Kamp Res. Perioder Tilsk. Spillested
20. - 28.
februar
AIK - IFK Mariefred 9–0
IK Hermes - Lilljanshofs IF 2–0
Karlbergs BK - UoIF Matteuspojkarna 4–0
Nacka SK - Tranebergs IF 3–0
IK Göta - IFK Stockholm 4–0
Hammarby IF - Djurgårdshofs IK 8–1 0-0, 2-0, 6-1 24 Hammarby IP
Södertälje SK - Djurgårdens IF 0–0

Omkamp redigér

Dato Kamp Res.
? Södertälje SK - Djurgårdens IF 2–1

Kvartfinaler redigér

Dato Kamp Res. Perioder Spillested
2. - 4. marts Hammarby IF - Karlbergs BK 3–2 1-2, 1-0, 1-0 Hammarby IP
IK Hermes - Nacka SK 2–1
Södertälje SK - Södertälje IF 2–0
AIK - IK Göta 4–1

Semifinaler redigér

Dato Kamp Res. Perioder Overtid Tilsk. Spillested
7. - 8. marts Hammarby IF - IK Hermes 6–3 0-0, 3-1, 3-2 300-500 Ispaladset
Södertälje SK - AIK 1–0 0-0, 0-0, 0-0 0-0, 0-0, 1-0

Finale redigér

Dato Kamp Res. Perioder Overtid Tilsk. Spillested
28. marts Hammarby IF - Södertälje SK 2–1 1-0, 0-1, 0-0 0-0, 0-0, 1-0 1300-1500 Ispaladset

Mesterholdet redigér

Hammarby IF's mesterhold bestod af følgende spillere:

Tre af spillerne, Sigfrid Öberg, Erik Larsson og Bertil Lundell, var med på det svenske landshold, som i pausen mellem semifinalerne og finalen vandt EM-guld i Berlin.

Se også redigér

Kilder redigér

Noter redigér