Tønder Gymnasium
Tønder Gymnasium udbyder studentereksamen (STX) og hf-kursus i Tønder.
Tønder Gymnasium | |
---|---|
![]() Tønder Gymnasium set fra Leosalle/Kongevej | |
Grundlagt | 1920 |
Rektor | Karl Jørgen Møller |
Antal ansatte | 50 lærere |
Antal elever | 430 |
Beliggenhed |
Astronom Hansensgade 9 6270 Tønder |
Telefon | 7472 1028 |
Hjemmeside | www.toender-gym.dk |
Der går cirka 430 elever på Tønder Gymnasium, som beskæftiger cirka 50 undervisere.[1] Gymnasiet tilbyder 5 studieretninger inden for STX og 3 HF-retninger. Gymnasiet har tidligere haft en særlig International Klasse, hvor undervisningen foregik i samarbejde med det tyske gymnasium, Friedrich-Paulsen-Schule, der ligger i Nibøl, Slesvig-Holsten.
Geografisk ligger gymnasiet centralt i Tønder by på Astronom Hansensgade 9.
Tønder Gymnasium administrerer bl.a. Ida Maria Henrichsens Mindelegat,[2] Den Sønderjydske Fonds Tønder-studenterlegat,[3] Peter Carl Hansens Mindelegat[4] og Tønder Statsskoles Elevforenings Legat-Fond.[5]
HistorieRediger
Gymnasiet blev oprettet i 1920 som Tønder Statsskole. I 1986 overgik gymnasiet fra staten til Sønderjyllands Amt og skiftede i samme ombæring navn til Tønder Gymnasium og HF. Skolen blev selvejende i 2007 og droppede i den forbindelse og HF i navnet, som nu blot er Tønder Gymnasium.
Fysisk består gymnasiet af fire store fløje samt en mindre tidligere administrationsbygning. Den ældste bygning er Vestfløjen, som foruden undervisningslokaler rummer skolens bibliotek, der ligger i den tidligere festsal, lærerværelset og en kantine. I forlængelse af den vestlige fløj ligger til hver sin side Nordfløjen og Sydfløjen. Den nordlige fløj rummer undervisningslokaler og en kælderkantine, mens Sydfløjen specielt huser de naturvidenskabelige undervisningslokaler.
Over for de tre fløje ligger Østfløjen, hvor skolen har sine musik- og idrætsfaciliteter.
Imellem Nord og Østfløjen ligger en mindre bygning, der oprindeligt husede administrationen og således blandt andet rektors kontor. I midten af 2000'erne blev administrationen flyttet over i Nordfløjen. Baggrunden for beslutningen var, at ledelsen kom tættere på skolens elever og undervisere i stedet for at have til huse i en afsondret bygning. Bygningen er nu ombygget til undervisningslokaler.
Alle bygninger omkranser en større gård, hvor der er parkeringsplads og udendørs opholdssteder.
RektorerRediger
- Axel West (1920-1930)
- Jakob Randrup (1930-1954)
- Anders Feilberg Jørgensen (1954-1962)
- Hans Otto Jensen (1962-1982)
- Else Fynbo (1982-1997)
- Jesper Vildbrad (1997-2005)
- Jens Nielsen Gade (2005-2017)
- Anna Amby Frejbæk (2017-2022)
- Karl Jørgen Møller (2022-nu)
Kendte studenterRediger
- 1927: Steffen Steffensen, Filolog[6]
- 1930: Elin Høgsbro Appel, politiker
- 1936: Knud Fanø, rektor for Duborg-Skolen i Flensborg
- 1943: Karin Birgitte Schack, hofdame
- ca. 1948: Karl-G Prasse, sprogforsker
- 1964: Uffe Østergaard, professor ved Copenhagen Business School
- 1966: Svend Andersen, professor dr. theol
- 1966: Henrik Svane, politiker
- 1976: Michael Falch, musiker og skuespiller
- 1984: Klaus Petersen, professor Syddansk Universitet
- 1986: René Skau Björnsson, politiker
- ca. 1987: Lars Gert Lose, dansk ambassadør
- 1992- Jens Ringsmose, rektor Syddansk Universitet
- ca. 1996: Freya Christine Clausen, sangerinde
- 2001: Stephanie Lose, politiker
- ca. 2012: Jannik Lorenzen, skuespiller
- 2014: Jacob Dinesen, musiker
ReferencerRediger
- ^ Tønder Gymnasium - Brugerinformation
- ^ "Ida Maria Henrichsens Mindelegat" (PDF). toender-gym.dk. Hentet 13. februar 2019.
- ^ "Den Sønderjydske fonds Tønder-studenterlegat". legater.net. Arkiveret fra originalen 14. februar 2019. Hentet 13. februar 2019.
- ^ "Peter Carl Hansens Mindelegat" (PDF). toender-gym.dk. Hentet 13. februar 2019.
- ^ "Tønder Statsskoles Elevforenings Legat-Fond". legater.net. Arkiveret fra originalen 14. februar 2019. Hentet 13. februar 2019.
- ^ Steffen Steffensen i DBL
Eksterne henvisningerRediger
Koordinater: 54°56′12.35″N 8°52′0.31″Ø / 54.9367639°N 8.8667528°Ø