Tangloppe (Gammarus locusta)

art af storkrebs
(Omdirigeret fra Tangloppe)

Den almindelige tangloppe (Gammarus locusta), også kendt som brakvandstangloppen, er en storkrebs, der især lever i alge- og ålegræsvegetationen på lavt vand. Den er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav, fra Island og Norge til Portugal, hvor den er meget almindelig overalt ved kyster, også i brakvand.

Almindelig tangloppe
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
UnderrækkeCrustacea (Krebsdyr)
KlasseMalacostraca (Storkrebs)
OrdenAmphipoda (Tanglopper)
FamilieGammaridae
SlægtGammarus
ArtG. locusta
Videnskabeligt artsnavn
Gammarus locusta
Sars, 1863
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Hannen kan blive op til 3 centimeter lang, mens hunnen er betydeligt mindre. Øjnene er sorte og relativt store. Farven er beige eller grønlig brun med en rød plet på de første tre halesegmenter. Tanglopper adskiller sig fra tanglus (familien Idoteidae) ved, at sidstnævnte har en fladtrykt krop, der altså ikke er sammentrykt fra siderne.

Naturlige fjender

redigér

Tangloppens naturlige fjender er fisk som havørred, torsk, ål, ulk, ålekvabbe, hundestejle, nålefisk og fladfisk.[1]

Kilder/Henvisninger

redigér
  1. ^ Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 137. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.