Nordsjælland Håndbold

(Omdirigeret fra Team Helsinge)

Nordsjælland Håndbold er en dansk håndboldklub fra Helsinge. Nordsjælland Håndbold spiller pr. 2022/23 i Herrehåndboldligaen, og spiller sine kampe i Helsinge-Hallerne & Royal Stage & Helsingør-Hallen.

Nordsjælland Håndbold
Klubdetaljer
Fulde navn Nordsjælland Håndbold
Moderklubber * Team Helsinge Håndbold
  • Elite 3000 Helsingør
  • Hillerød HK
Grundlagt 2006
Forbund DHF
Hjemmebane Helsingehallerne
Royal Stage Hillerød
HelsingørHallen
(kapacitet: hhv. 1.600, 3.042 og 2.500)
Direktør Hans Peter Dueholm
Sportsdirektør Jørn Blom Hansen
Hjemmeside www.nordsjaelland-haandbold.dk
Damer - Holddetaljer
Største bedrifter:
Herrer - Holddetaljer
Cheftræner Simon Dahl
Ass. træner Laurids Søgaard Petersen
Liga 2022/23 Herrehåndboldligaen
Liga 2021/22 Herrehåndboldligaen, 10.-plads 
Største bedrifter:
Herrer - Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemme
Infoboks sidst opdateret: 11. september 2022.

Historie redigér

Klubben blev grundlagt i 2006, da Team Helsinge og Hillerød HK slog sine førstehold sammen og dannede den nye klub. Den efterfølgende sæson rykkede herreholdet direkte op i Håndboldligaen efter at holdet blev nr. 1 i 1. division. I sæsonen 2007-2008 blev holdet nr. 11 i landets bedste række, efter sejre over store hold som Bjerringbro-Silkeborg og Viborg HK. Tilskuer-rekorden i Helsinge er på ca. 1550 tilskuere, hjemme mod Stoholm i 1. division, sæsonen 06/07, mens den i Helsingør er 2.350 hjemme mod AG København i sæsonen 10/11.

Fra sæsonen 09/10 blev Elite3000 fra Helsingør også en del af samarbejdet i Nordsjælland Håndbold, og klubben har derfor fået en tredje hjemmebane.

I sæsonen 12/13 rykkede holdet ud af Håndboldligaen, men fik på grund af konkurs i Viborg HK tilbudt at forlænge opholdet, hvilket man tog imod. Efter en svær sæson 13/14 lykkedes det klubben at undgå direkte nedrykning, men i kvalspillet blev holdet sidst i puljen og rykkede ned i 1. division, efter 7 år i landets bedste række.

Op til sæsonen 14/15 blev stort set hele truppen skiftet ud med en række unge spillere med overvægt af spillere med regional tilknytning til det nordsjællandske. Strategien blev en stor succes, og holdet vandt 1. division og vendte dermed tilbage til landets bedste række i sæsonen 15/16.

Sæsonafslutningen 15/16 redigér

I sæsonen 2015/2016 endte Nordsjælland næstsidst i håndboldligaen, og skulle derfor spille om overlevelse i ligaen mod TM tønder over to kampe. Et rødt kort og en dårlig afslutning på kampen fra Nordsjællændernes side sikrede Tønder en firemåls sejr i det første opgør der blev spillet i Tønder. Den anden og afgørende kamp blev spillet i en udsolgt Helsinge Hal, hvor Nordsjælland kampen igennem var foran med 3-5 mål. Med få sekunder tilbage og med en firemåls føring til Nordsjælland skød TM tønder på stolpen og bolden var på Nordsjælland hænder. Kampens dommere dømte efter ganske få sekunder nøl efter en tilbagelægning, hvilket fik Nordsjælland Håndbolds målmand Kristian Pedersen til at kaste bolden ned i den anden ende af hallen. Dette medførte et rødt kort til Kristian Pedersen og et straffekast til TM Tønder. Tønder scorede på straffekastet, og sendte dermed Nordsjælland Håndbold ned i 1. division. Kampen blev særlig kendt for scenen for Nordsjællands træner Ian Marko Fog i frustration over dommen flåede sin trøje af. Kendelsen har efterfølgende været stærkt diskuteret og af flere parter kaldt fejlagtig. Episoden har være medvirkende til at ændre strukturen for nedrykningskampe i Herrehåndboldligaen.

Nordsjælland Håndbold vandt overlegent 1. division i sæsonen 2016/2017, og er dermed igen tilbage i håndboldligaen.

Spillertruppen 2022-23 redigér

Nr. Navn Nationalitet Position
1 Frederik Andersson   Målvogter
2 Tobias Jørgensen   Playmaker
3 Carl-Emil Haunstrup   Højre fløj
5 Julius Mørch   Stregspiller
7 Kristian Olsen   Højre back
9 Hakan Sahin   Stregspiller
10 Andreas Dysseholm   Højre fløj
13 Gustav Wedel Bruun   Venstre back
14 Rasmus Madsbøll   Venstre fløj
16 Magnus Kjærsgaard Petersen   Målvogter
17 Nichlas Hald   Venstre back
18 Magnus Kronborg   Playmaker
21 Tim Rantala   Stregspiller
25 Jeppe Cieslak   Venstre fløj
29 Jimmi Andersen   Målvogter
42 Matias Campbell   Playmaker
44 Jeppe Villumsen   Venstre back
57 Nikolaj Larsson   Højre back

Noter redigér

Eksterne links redigér