Techno Viking

internetfænomen

Techno Viking er et internetfænomen eller meme baseret på en video, der er optaget den 8. juli 2000 i Berlin, Tyskland.[1] Videoen blev optaget af fotografen Matthias Fritsch under musikfestivalen Fuckparade og uploadet til internettet året efter.[2] Den viser en unavngiven mand (kendt i daglig tale som Techno Viking), der danser under paraden.  

Videoen blev efterfølgende gjort populær på YouTube i løbet af 2006 og har fået millioner af visninger samt hundredvis af parodier.[2][3]

Handling redigér

Den fire minutter lange video begynder med titlen "Kneecam no. 1". Herefter vises en gruppe dansende mennesker og en kvinde med blåt hår på Rosenthaler Straße i Berlin.[4] En mand griber fat i kvinden, mens en anden mand med skæg, bar overkrop og Mjølner-halskæde kommer forbi. Han griber den første mand i armene mens han konfronterer ham. Herefter skubber han den første mand tilbage i den retning, han kom fra.[1]

Manden med bar overkrop kigger strengt på den første mand. Han peger så med fingeren på ham for at sikre, at han opfører sig ordentligt. I resten af videoen fortsætter paraden. En anden observatør kommer bagfra og tilbyder manden en flaske vand, hvilket han drikker fra.[1] Da situationen falder til ro, begynder manden med bar overkrop at danse ned ad gaden til teknomusik.

Referencer redigér