Terrorangrebet i London 2005
Den 7. juli 2005 blev der gennemført et større terrorangreb i London. Fire bombeeksplosioner i offentlige transportmidler – i undergrundsbanen og i en bus – blev registreret. Eksplosionerne i undergrundsbanen fandt alle tre sted omkring kl. 9:50 (8:50 lokal tid) inden for 50 sekunder, mens angrebet på bussen skete kl. 10:47 (9:47 lokal tid). Bomberne blev udløst af fire selvmordsbombemænd, de tre af pakistansk afstamning, men vokset op i Storbritannien. Den sidste var født på Jamaica.
- Den første eksplosion skete i undergrundsbanen mellem stationerne Liverpool Street og Aldgate East.
- Den anden eksplosion skete i undergrundsbanen mellem King's Cross St. Pancras og Russell Square.
- Den tredje eksplosion skete i undergrundsbanen ved Edgware Road.
- Den fjerde skete i en dobbeltdækkerbus i krydset mellem Tavistock Square og Woburn Square.
Terrorangrebet i London 7. juli 2005 | |
---|---|
![]() Russell Square efter terrorangrebet | |
![]() | |
Koordinater | 51°30′18″N 0°04′43″V / 51.504872°N 0.07857°V |
Dato | 7. juli 2005 |
Start | kl. 08:50 |
Slut | kl. 09:47 |
Tidszone | UTC+1 |
Overblik | |
Mål | Trafikken i London |
Terrorister | Hasib Hussain, Mohammad Sidique Khan, Germaine Lindsay, Shehzad Tanweer |
Bemærk: | |
Noter: | kildemateriale: [1] |
Information med symbolet ![]() | |
52 civile omkom og mere end 700 blev såret.[1]
To uger senere, den 21. juli 2005, blev undergrundsbanen igen ramt af fire bombeeksplosioner, men ingen blev dræbt denne gang.
Det menes at det benyttede sprængstof var hydrogenperoxider som HPOM eller CHPX.