The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest

"The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest" er en sang fra Bob Dylan's album John Wesley Harding fra 1967. Han har spillet sangen live i 1987 (med Grateful Dead), 1988 og 2000.

"The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest"
Sang af Bob Dylan fra albummet John Wesley Harding
Udgivet 27. december 1967
Indspillet 17. oktober - 29. november 1967
Genre Folk
Folk-rock
Længde 5:35
Pladeselskab Columbia
Tekstforfatter(e) Bob Dylan
Producer(e) Bob Johnston
John Wesley Harding kronologi

(Side A)

  1. "John Wesley Harding"
  2. "As I Went Out One Morning"
  3. "I Dreamed I Saw St. Augustine"
  4. "All Along the Watchtower"
  5. "The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest"

Balladen er den længste sang på John Wesley Harding, og uden omkvæd eller bro: den består blot af flere vers fortalt af Dylan. Ligesom resten af albummet er der ikke voldsomt meget instrumentalmusik, og teksterne indeholder flere allegorier. Historien har en person kaldet Frankie Lee som besvarer forslag og fristelser fra Judas Priest. Frankie Lee dør til sidst "af tørst" efter at have levet 16 dage og nætter i et hjem med 24 kvinder, muligvis et bordel.

Sangen er speciel i forhold til andre Dylan-sange, da "The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest" ikke lader til at slutte med en tydelig morale, og blot slutter med "the moral of this story, the moral of this song, is simply that one should never be where one does not belong", et råd om at hjælpe sin nabo med hans gerning, og "don't go mistaking Paradise/for that home across the road."

TriviaRediger

CoverversionerRediger

Eksterne henvisningerRediger