The Bodyguard (film fra 1992)

film

The Bodyguard er en film fra 1992, instrueret af Mick Jackson med manuskript skrevet af Lawrence Kasdan, og med Kevin Costner og Whitney Houston i hovedrollerne.

The Bodyguard
Overblik
Genre Romantisk film,
dramafilm,
thrillerfilm,
kriminalfilm Rediger på Wikidata
Instrueret af Mick Jackson Rediger på Wikidata
Manuskript af Lawrence Kasdan Rediger på Wikidata
Medvirkende Ethel Ayler,
Kevin Costner,
Mike Starr,
Joe Urla,
Chris Connelly,
Nathaniel Parker,
Gerry Bamman,
Susan Traylor,
Debbie Reynolds,
Charles Keating med flere Rediger på Wikidata
Fotografering Andrew Dunn Rediger på Wikidata
Klip Donn Cambern Rediger på Wikidata
Filmmusik The Bodyguard: Original Soundtrack Album Rediger på Wikidata
Musik af Alan Silvestri Rediger på Wikidata
Produceret af Kevin Costner,
Lawrence Kasdan,
Jim Wilson Rediger på Wikidata
Distributør Warner Bros.,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato 25. november 1992 (USA),
18. december 1992 (Sverige),
7. januar 1993 (Tyskland) Rediger på Wikidata
Censur Alle Tilladt for alle
Længde 129 min. Rediger på Wikidata
Oprindelsesland USA Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Budget USD 25.000.000 Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Handling redigér

Rachel Marron (Whitney Houston) er en international sangerinde og filmstjerne. Hun bringes i livsfare, da en syg fan ønsker hende død. Sikkerhedseksperten Frank Farmer (Kevin Costner) bliver sat på sagen, og må beskytte sin klient uanset omstændigheder og pris. Farmer bliver på sin vagt, og Marron lever op til sit ry som diva. Begge ønsker at kunne styre begivenhederne, og der er i starten ingen tiltrækning mellem det umage par.

Da den potentielle drabsmand nærmer sig, må Farmer beskytte Marron, uanset om følelserne tager overhånd.

Modtagelse og priser redigér

Filmen er en af de 100 mest indbringende film gennem tiderne og indspillede over 400 millioner amerikanske dollar verden over.

Filmen blev nomineret til 2 Oscars, begge i kategorien for bedste musik, men den tabte til Disney-filmen Aladdin. Filmens soundtrack blev imidlertid tildelt priser ved andre uddelinger, blandt andet ved BRIT Awards[1] og MTV Movie Awards.

Filmen blev dog også nomineret til syv Golden Raspberry Awards, herunder for værste film, værste skuespiller og værste skuespillerinde, men "vandt" ingen af de nominerede priser.

Baggrund redigér

Filmen var oprindelig planlagt i 1976 med Steve McQueen og Diana Ross i hovedrollerne, men måtte opgives, da Steve McQueen fik kræft. Filmen blev herefter planlagt indspillet i 1979, denne gang med Ryan O'Neal og Diana Ross. Projektet lod sig imidlertid ikke realisere, da de to stjerner blev uenige.

Madonna blev en periode overvejet som emne til at spille Rachel. I dokumentarfilmen Madonna: Truth or Dare vises en scene, hvor hun uformelt får besked om, at der ikke bliver nogen aftale.

Soundtrack redigér

Soundtracket til filmen er med over 42 millioner solgte eksemplarer det næstmest sælgende gennem tiderne[2] (det mest solgte soundtrack er Saturday Night Fever). Whitney Houston medvirker på soundtracket og opnåede betydelig succes med bl.a. genindspilningen af Dolly Partons "I Will Always Love You", der opnåede en førsteplads i bl.a. USA og England og solgte 4-dobbelt platin.

Noter redigér

  1. ^ Liste over vindere ved BRIT Awards 1994
  2. ^ "Top 5: Mest solgte album". Jyllands-Posten.dk. 12. august 2015. Arkiveret fra originalen 1. august 2016. Hentet 26. juli 2016.

Eksterne links redigér

 Spire
Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.