The Brain Prize

dansk hjerneforskningspris

The Brain Prize er en international hjerneforskningspris, der årligt uddeles af Lundbeckfonden til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved et ekstraordinært bidrag til hjerneforskningen.[1] Prisen er på 10 mio. danske kroner og er verdens største hjerneforskningspris.[2] Prisen anerkender internationale, originale og indflydelsesrige fremskridt inden for alle områder af neurovidenskaben, herunder grundlæggende forskning i molekylære, cellulære, fysiologiske og farmakologiske mekanismer, undersøgelser af adfærd og kognition, fremskidt inden for teknologi til overvågning af nervesystemet og klinisk forskning om årsager, behandling og forebyggelse af neurologiske og psykiatriske lidelser.[3]

The Brain Prize
UddelerLundbeckfonden
PrisDKK 10 millioner
UddelingsstedInternational pris uddelt i Danmark
HyppighedÅrligt
Hjemmesidehttps://www.lundbeckfonden.com/thebrainprize/

Prismodtagerne vælges af eksperter inden for hjerneforskning, som besidder relevant og omfattende viden på området, og som er respekterede af det internationale videnskabelige samfund.[4]     

Vinderne skal efter kåringen være til rådighed for dansk hjerneforskning det efterfølgende år, således at danske hjerneforskere får mulighed for at lære af internationale topforskere.[5]

Historie

redigér

Prisen blev første gang uddelt i 2011 med det formål at fremme interessen for hjerneforskning og stimulere dansk forskning ved at styrke samspillet med europæisk hjerneforskning og det videnskabelige grundlag for fremskidt inden for forebyggelse, diagnose og behandling af sygdomme i hjernen og nervesystemet.[3]

Udvælgelseskomité[4]

redigér
  • Richard Morris (formand). Professor, Edinburgh Universitet, Storbritannien
  • Story C. Landis (næstformand). Dr., Ph.D., USA
  • Joseph Coyle. Professor, McLean Hospital, Harvard Universitet, USA
  • Geoffrey A. Donnan. Professor og leder, The Florey Institute of Neuroscience and Mental Health, Melbourne, Australien
  • Mu-ming Poo. Professor, CAS Shanghai, Kina
  • Ole Petter Ottersen, Karolinska Instituttet, Sverige
  • Philip Scheltens. Professor og leder, Alzheimer Center, Nederlandene
  • Irene Tracey. Professor, Oxford Universitet, John Radcliffe Hospital, Storbritannien

Prismodtagere

redigér
År Modtagere Land Begrundelse
2011[6] Péter Somogyi    "For deres omfattende, teknisk og konceptuelt fremragende forskning i den funktionelle organisering af neurale kredsløb i hjernebarken, især i hippocampus, et område der er afgørende for visse former for hukommelse"[7]
Tamás Freund  
György Buzsáki   
2012[2] Christine Petit   "For deres enestående, verdensledende bidrag til forståelsen af den genetiske regulering af udviklingen og funktionen af øret samt for deres opklaring af årsagerne til mange af de hundredevis af arvelige former for døvhed"[8]
Karen Steel  
2013[9] Ernst Bamberg   "For deres opfindelse og videreudvikling af optogenetik. Denne banebrydende teknik gør det muligt at tænde og slukke genetisk specificerede populationer af neuroner med lys, hvilket ikke alene muliggør en forståelse af normale og unormale neurale kredsløb, men også åbner for nye behandlingsmetoder til hjernesygdomme"[10]
Edward Boyden  
Karl Deisseroth  
Peter Hegemann  
Gero Miesenböck  
Georg Nagel  
2014[11] Giacomo Rizzolatti   "For deres banebrydende forskning i højere hjernefunktioner, som understøtter komplekse menneskelige evner såsom læsefærdigheder, regnefærdigheder, motiveret adfærd og social kognition, samt for deres indsats i forståelsen af kognitive og adfærdsmæssige lidelser"[12]
Stanislas Dehaene  
Trevor W. Robbins  
2015[13] Winfried Denk   "For deres opfindelse, forfinelse og anvendelse af to-foton mikroskopi til at levere detaljerede, dynamiske billeder af aktivitet i individuelle nerveceller, dendritter og synapser, hvilket har revolutioneret studiet af hjernens udvikling, plasticitet og funktionelle kredsløb"[14]
Arthur Konnerth  
Karel Svoboda  
David W. Tank  
2016 Timothy Bliss   "For deres banebrydende forskning i det cellulære og molekylære grundlag for langtidspotentiering og demonstrationen af, at denne form for synaptisk plasticitet understøtter rumlig hukommelse og læring"[7]
Graham Collingridge  
Richard G. Morris  
2017 Wolfram Schultz   "For deres tværfaglige analyse af hjernemekanismer, der forbinder læring med belønning, hvilket har vidtrækkende implikationer for forståelsen af ​​menneskelig adfærd, herunder forstyrrelser i beslutningstagning i forhold som gambling, stofmisbrug, tvangsadfærd og skizofreni"[7]
Peter Dayan  
Ray Dolan  
2018 Bart De Strooper   "For deres banebrydende forskning i det genetiske og molekylære grundlag for Alzheimers sygdom, med vidtrækkende implikationer for udviklingen af ​​nye terapeutiske interventioner såvel som for forståelsen af ​​andre neurodegenerative sygdomme i hjernen'"[7]
Michel Goedert  
Christian Haass  
John Hardy  
2019 Marie-Germaine Bousser   "for i mere ned 30 år at have beskrevet, forstået og diagnosticeret den mest almindelige form for slagtilfælde, CADASIL"
Hugues Chabriat  
Anne Joutel  
Elisabeth Tournier-Lasserve  
2020 Sir Adrian Bird   "for deres fundamental pioneerarbede med Retts syndrom."[7]
Huda Zoghbi   /  
2021 Lars Edvinsson   "for deres banebrydende arbejde med årsager og behandling af migræne"
Peter Goadsby   /  
Michael A. Moskowitz  
Jes Olesen  
2022 Silvia Arber   "for at have revolutioneret vores forståelse af de neuronale celletyper og kredsløb, der ligger til grund for bevægelse."[15]
Ole Kiehn  
Martyn Goulding   /  
2023 Michael E. Greenberg   "for at have revolutioneret vores forståelse af, hvordan neuroner regulerer de tusindvis af forskellige proteiner - livets byggesten, der er nødvendige for at understøtte hjernens udvikling, plasticitet og vedligeholdelse."[16]
Christine Holt  
Erin Schuman  
2024 Larry Abbott   "at have ydet banebrydende bidrag til området for beregningsmæssig og teoretisk neurovidenskab og har ydet afgørende bidrag til vores forståelse af de principper, der styrer hjernens struktur, dynamik og fremkomsten af ​​kognition og adfærd."[17]
Terrence Sejnowski  
Haim Sompolinsky  

Referencer

redigér
  1. ^ H.K.H. Kronprinsen forestår overrækkelsen af The Brain Prize 2017
  2. ^ a b To europæiske forskere modtager The Brain Prize
  3. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 14. september 2017.
  4. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 14. september 2017.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 14. september 2017.
  6. ^ Stor dansk hjernepris til ungarske forskere
  7. ^ a b c d e "Prize Winners 2011 - Lundbeckfonden - The Brain Prize". www.thebrainprize.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 2017-09-15.
  8. ^ "Prize Winners 2012 - Lundbeckfonden - The Brain Prize". www.thebrainprize.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 15. september 2017. Hentet 2017-09-15.
  9. ^ »And the Oscar goes to … optogenetik!«
  10. ^ "Prize Winners 2013 - Lundbeckfonden - The Brain Prize". www.thebrainprize.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 2017-09-15.
  11. ^ Og hjerne-Oscar’en går til… det menneskelige sind!
  12. ^ "Prize Winners 2014 - Lundbeckfonden - The Brain Prize". www.thebrainprize.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 2017-09-15.
  13. ^ The Brain Prize: Revolutionerende teknologi vinder verdens største hjernepris
  14. ^ "Prize Winners 2015 - Lundbeckfonden - The Brain Prize". www.thebrainprize.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 5. januar 2019. Hentet 2017-09-15.
  15. ^ Laureates 2022
  16. ^ Laureates 2023
  17. ^ "The Brain Prize". Lundbeck Foundation. Arkiveret fra originalen 30 januar 2025. Hentet 30 januar 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)