The Open Championship 1863

The Open Championship 1863 var en golfturnering afholdt af og i Prestwick Golf Club i Ayrshire, Skotland den 18. september 1863. Turneringen var den fjerde udgave af The Open Championship, og den havde deltagelse af 14 spillere, otte professionelle og seks amatører. Mesterskabet blev afviklet som en slagspilsturnering over tre runder på Prestwick Golf Clubs 12-hullersbane.

Willie Park, Sr. med førstepræmien – the Challenge Belt.

Titlen blev vundet af Willie Park, Sr., to slag foran den forsvarende mester, Tom Morris, Sr., og dermed sikrede han sig den anden af fire sejre i The Open Championship. Det var fjerde år i træk, at netop de to spillere besatte de to første pladser i turneringen.

For første gang i turneringens historie var der pengepræmier – bare ikke til vinderen, der som præmie fik overrakt The Challenge Belt, som han fik lov til at bære i et år. Andenpræmien var på £ 5, tredjepladsen gav £ 3, mens der var £ 2 til nr. 4.

Resultater redigér

Plac. Spillere Score (slag)
1.runde 2.runde 3.runde Total
1.   Willie Park, Sr. 56 54 58 168
2.   Tom Morris, Sr. 56 58 56 170
3.   David Park 55 63 54 172
4.   Andrew Strath 61 55 58 174
5.   George Brown 58 61 57 176
6.   Robert Andrew 62 57 59 178
7.   Charlie Hunter 61 61 62 184
8.   James Knight (a) 66 65 59 190
9.   James Miller (a) 63 63 66 192
10.   Peter Chalmers (a) 65 67 65 197
  J.F. Johnston (a) 66 66 65 197
  James Paxton 197
13.   William Mitchell (a) 70 70 66 206
14.   William Moffat (a) 75 78 80 233

Kilder / eksterne henvisninger redigér

Noter redigér